Vince Staples går efter R. Kelly i hylemorsomt Coachella-interview

Roskilde-aktuelle Vince Staples gav denne weekend koncert på den største scene på den amerikanske festival Coachella. Her blev han ligesom mange af de andre kunstnere interviewet, og hans interview er uden sammenligning det vildeste og morsomste af dem alle.

Han bliver spurgt, hvorvidt han havde en inhalator med på scenen i fald af, at han skulle få et astma-anfald. »Du bliver nødt til at tænke ‘hvis jeg dør, så dør jeg’« og følger det op med, at på grund af hans livsforsikring vil »min mor tjene flere penge, hvis jeg er død, end hvis jeg er i live«.

Han kommer også ind på, hvad han vil gøre, når hans prøveløsladelse er forbi: »Når mit sidste års prøveløsladelse er forbi, vil jeg bryde fartgrænser, jeg laver vildt shit, med vinduerne oppe…«, siger han, inden han bliver afbrudt af journalisten, der siger, at hun ikke vil have, at han vender tilbage til fængslet.

Så udvikler det sig til en ekskurs omkring R. Kelly: »Du kommer ikke i fængsel, hvis du er en sort entertainer, kun hvis du er en sort gangsterrapper, og jeg skifter fuldkommen stil. Tænk over det: R. Kelly kom aldrig i fængsel, og han er en fucking børnebefamler, og han tisser på folk, og han kan hverken læse eller skrive«.

Intervieweren prøver ihærdigt at få ham til at stoppe med at snakke om R. Kelly og siger, hun er bange for at blive fyret for alt denne snak om R. Kelly. »R. Kelly er en skid. De burde have booket R. Kelly, hvis de kan lide ham så meget, så ville han have tisset på nogen blandt publikum, for han tisser på børn«.

Til trods for sit naturlige talent for humor siger Staples dog, at han ikke planlægger at lave comedy, nogensinde. Det er lidt af en skam, men så er der jo bedre tid til musikken.

Læs også: Kendrick Lamar crasher Vince Staples’ Coachella-koncert – se video

Annonce