Liss har været væk i tre år – men intet af magien er forsvundet

Liss har været væk i tre år – men intet af magien er forsvundet
Liss
Foto: Alex Sturrock
Liss har været væk i tre år – men intet af magien er forsvundet - Second
5 6
Liss
'Second'

Ep, Escho

Et åndehul på knap tre år var det der skulle til efter en hæsblæsende begyndelse på de fire Liss-drenges karriere. Efter tre års pause er de nu tilbage med efterfølgeren til debut-ep’en ‘First’, og hvis man har hungret efter mere velproduceret og velskrevet popmusik fra den unge kvartet, får man bestemt stillet sulten med sangene på ‘Second’.

Liss er absolut genkendelige, og de allerede udgivne singler ‘Talk To Me’ og ‘Reputation’ er nok de sange, der bygger den tydeligste bro tilbage til den lyd, der satte gruppen på landkortet i 2016. Der er dømt masser af spændstige instrumentalfigurer, 80’er-agtige synths, dansable beats og ikke mindst Søren Holms særegne vokal, der med det samme sender tankerne tilbage til en sang som gennembrudshittet ‘Try’. Men ud af ‘Second’s seks sange er der også en par stykker, der rykker lidt ved gruppens sædvanlige lyd og som har en knap så vuggende, sommerlig stemning. Særligt tredje nummer, ‘Vibrations’, besidder en spænding i de fremaddrivende trommer og bouncy synths, der virker pirrende og anderledes end Liss’ tidligere singler.

I det hele taget virker det som om, bandet har videreført de bedste ting fra ‘First’-æraen og tilsat enkelte nye interessante musikalske elementer. Og er det ikke den bedste måde at lave en længe ventet toer på?

Skulle der være et enkelt aber dabei ved ep’en må det være, at det hele faktisk lyder en lille smule for lækkert af og til. Nogle af produktionerne er læskende og øregangsvenlige i en sådan grad, at man næsten begynder at lede efter noget, der skurrer bare en lille smule.

Dette er dog et meget lille aber dabei, for det bliver faktisk udfordret rigtig fint på ‘Money’, der byder på lidt skramlede trommer, et enkelt charmerende »1, 2, 3, 4«-hvisk i baggrunden og et mere søvnigt, tilbagelænet udtryk a la ‘Sorry’ fra ‘First’. Det samme gælder den efterfølgende ‘Pretending’, der med badeværelsesrumklang og en grædende guitar for alvor når ind og sætter gang i det helt store følelsesmaskineri hos lytteren. At sangen kun er to minutter lang, gør den næsten endnu mere interessant.

Med ‘Second’ lykkes det Liss at bygge videre på deres repertoire på en måde, hvor den lyd, der gjorde dem så interessante i 2016, både bliver tilpas bevaret og udfordret på samme tid. Afslutningsnummeret ‘Runaway’ bliver den perfekte, spændingsfyldte afslutning på en ep, der absolut sørger for, at Liss stadig er ligeså interessante i dag, som de var for tre år siden.


Kort sagt:
Med ‘Second’ lykkes det Liss at bygge videre på deres repertoire på en måde, hvor den lyd, der gjorde dem så interessante i 2016, både bliver tilpas bevaret og udfordret på samme tid.

Læs interview: Succesen slugte Liss: »Vi var for unge til at vide, hvornår vi skulle trække stikket«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold