Shuras delikate popmusik er som skræddersyet til sensommeren
Indimellem falder udgivelsen af et album på den helt rigtige tid på året. Det er tilfældet for Shuras andet album ‘Forevher’. Her, hvor sommeren går på hæld og inviterer til den begyndende efterårsmelankoli, har Shura skabt en samling sange, der både indeholder dansende sommerstemninger og roligere efterårstanker.
Alexandra Lilah Denton, som Shura hedder til daglig, er tydeligvis godt hjemme i 70’erne og 80’ernes discogrooves, og mange af albummets numre er, på trods af hovedpersonens britiske ophav, som skabt til at køre i en topløs bil langs Californiens kyst. Især den dansende elbas, der spiller masser af linjer på for eksempel ‘Religion (U Can Lay Your Hands On Me)’, bidrager til sangenes velfungerende grooves. Som modsætning til bassens ofte maksimalistiske linjer kører trommerne med meget simple grooves, som ligger lige, hvor de skal, uden at fylde for meget.
Samtidig dyrker Shura det elektroniske univers med retro-synthesizere og store flader på ‘The Stage’ og elektroniske strygere på ‘Religion (U Can Lay Your Hands On Me)’. Som helhed er resultatet gedigen popmusik, som på trods af computerens store rolle lyder mere organisk end det meste elektroniske musik.
Shuras tekster er noget for sig. De fortæller næsten altid konkrete historier – en tur til Coney Island, en ferie i Paris – og det er både albummets velsignelse og forbandelse. Det er forfriskende, at hun ikke kører fast i de samme klichéer som andre sange om kærlighed og sex gør brug af, men indimellem virker det lidt for blåøjet at beskrive en oplevelse i hverdagssprog, som når hun på ‘Side Effects’ fortæller om det værelse, hun boede på i Paris: »I can touch the ceiling with my feet, I can, I can / hidden from the street with you, and I know this is not our place«.
Når det derimod fungerer, fortæller hun en historie, så man forstår og relaterer til den. Som på ‘Tommy’, der handler om en mand, hun har mødt, der bevæger sig videre i livet efter sin kones død.
Sangene i sig selv er varierede med plads til både danseopfordrende skæringer som ‘Side Effects’ og langsommere ballader a la førnævnte ‘Tommy’ og ‘Princess Leia’. Især akkorderne i balladerne er interessante og klinger af svundne tiders Great American Songbook, hvor man oftere modulerede rundt i tonearter, end det er tilfældet i dag. På trods af det ender balladerne indimellem med at fungere lidt underligt, da der simpelthen er mange forskellige elementer, der kæmper om pladsen.
Shuras stemme er god, men lyder samtidig ligesom mange andre sangere, der bevæger sig i denne her lidt chill-poppede sfære. Vokalen føles derfor ikke videre original, men leverer sangene lækkert med sin luftige klang oven på et tæppe af elektroniske akkorder og organiske grooves.
Selv om Shura forsøger noget interessant med sine tekster, er det helt klart hendes groove-baserede numre, som fungerer bedst. Og det er heldigvis også dem, der er flest af. Det er ikke nødvendigvis til at sige præcis hvorfor, men det er som om, at et nummer som ’Forever’ bare svinger ti procent bedre end andet pop i radioen. Og det er det, der gør ‘Forevher’ til en fornøjelse at lytte til.
Kort sagt:
‘Forevher’ er en god sensommerplade, hvis helt stærke side er de mange groovy popsange. Indimellem bliver teksterne lidt for blåøjede, men som helhed er ‘Forevher’ et godt akkompagnement til sensommerens solrige stunder.