Du kender nok Gilli, Kesi og Benny Jamz fra crewet B.O.C. Men hvad med Kimbo?
Det er chancerne nok mindre for.
For selvom Kimbo siden starten har været en del af B.O.C-crewet, har han også været tjekket ud fra musikscenen i lange perioder og levet det, han kalder »det normale liv«.
Nu har rapperen – endelig – udgivet debutalbummet ’Det gyldne snit’. Det sker 13 år efter, at Kimbo debuterede med en stribe samarbejder med Gilli som ‘Penge jeg har’ fra 2011 og ‘Bagmand’ og ‘Lykkerig’ fra 2012.
Dengang var han i en periode den senere superstjerne Gillis primære samarbejdspartner.
Kimbo er i løbet af årene sporadisk dukket op med egne singler, en ep og som feature på flere af B.O.C-medlemmernes udgivelser. Senest på et af de stærkeste tracks fra Kesis ‘FOMO 88.8 FM’, nemlig sangen ‘Brutalt’.
»Det var ikke fordi jeg var teenage-ung, men jeg var stadig ung i mindsettet, og jeg kunne ikke helt finde hoved og hale i noget som helst i mit liv«, siger Kimbo om karrierens mange pauser, da jeg fanger ham på telefonen for at tale om, at han nu endelig er klar med albummet ’Det gyldne snit’.
Vores snak ender med at blive en samtale omkring hvad B.O.C egentlig er, hvordan Kimbo unlockede solokarrieren – og om hvordan gaming længe spændte ben for ham.
Tillykke med debutalbummet! Hvordan føles det?
»Det er meget, meget befriende, ikke fordi albummet har været en byrde, men det har været noget, jeg har brændt inde med i lang tid. Det føles for første gang nogensinde virkelig rigtigt. Jeg har jo lavet lidt småtterier i løbet af årene, men nu er frøet plantet – så må vi se, hvordan det vokser«.
Hvad har ændret sig for dig, siden tiden er den rette nu?
»I dag har jeg flere jobs og familie på vej, men dengang vidste jeg ikke, hvad jeg ville eller skulle, og prøvede flere ting af. Nogle gange må man brænde nallerne for at finde ud af, hvad der er det rigtige. Der har været en masse selvudvikling. Jeg har fundet gnisten igen, det er dejligt«.
Er der et bestemt tidspunkt, hvor du har kunnet mærke, at gnisten kom igen?
»Jeg fandt sammen med min producer Bosni, der har lavet hele pladen, samtidig med at jeg fik mit eget studie. Jeg har aldrig nogensinde haft et studie før, kun oppe i soveværelset, hvor jeg har siddet og hvisket. Det studie har også unlocked, at jeg fandt ud af, at jeg bare arbejder bedst alene. Jeg får beats af min producer, men jeg indspiller alt alene. Der skal ikke være nogen i rummet, jeg kan ikke engang have en ven siddende ved siden af, for så kan jeg ikke tappe ind i min zone. Når jeg skal lave mit eget måltid, så skal jeg være alene i køkkenet«.
Det er jo interessant i forhold til, at du er kommet frem med et helt hold i form af B.O.C.
»Mange tror, der kun er tre eller fire i B.O.C, men det er jo en familie. Vi er mange flere mennesker end dem, du ser på skærme og via musikken. Når det gamle B.O.C-album hedder ‘Mere end musik’, så er det fordi, det er sådan det er. Det er ikke kun i studiet, vi hænger ud, vi kender hinandens familier, vi er hinandens familie«.
Selvom du har indspillet ’Det gyldne snit’ alene, er der også B.O.C-features.
»Den jeg har været mest i studiet med, er nok Noah Carter. Vi er gode til at sparre, freestyle og finde på toplines. ‘Fundamentalt’ med Oli (Kesi, red.) opstod, fordi han bare kom forbi studiet en dag, så gik han nogle beats igennem, og lagde nogle sindssyge vers på forskellige beats«.
Hvorfor er resten af B.O.C ikke med på albummet?
»Jeg tænkte nok, du ville spørge! Alting til sin tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har lavet musik med mine brødre, men det er ikke noget, vi har gjort færdigt, for det passede ikke ind. Det her album skal etablere min lyd. Havde det været spækket med features, så havde der været for mange inputs. Det er vigtigt at folk får en fuld Kimbo-pakke. Det er ikke en B.O.C-plade«.
Er albummet en opsamling på de sidste 13 år?
»Nogle sange er to år gamle, og andre er helt fresh og lavet for to måneder siden. Samtidig vil jeg også vise, at der er flere følelser. De sange jeg lavede for 10 år siden, ville slet ikke passe ind på albummet, der var jeg stadig i træningslokalet, og holdt mig til bars«.
Det er et meget varieret album, har det været vigtigt for dig?
»Helt bestemt. Jeg hører jo ikke kun én type musik. Jeg elsker det hårde rap, hvor det er teknisk og der er bars, men jeg kan også godt lide at hygge mig til lidt afrobeat, stå på klubben og danse og få en lille drink, hvor man ikke behøver at stå og lytte til teksten hele tiden«.
Er du tilbage for bestandig denne gang, eller forsvinder du igen?
»Det her er kun starten. Nu er jeg i gang, men jeg arbejder stadig ved siden af, og sådan har det altid været. Jeg har bare gået i skole, levet det normale liv. 9-17, hjem, spiser, sover, repeater. Man glemmer lidt sine drømme, sine ambitioner og hvad man egentlig vil«.
»Så vil jeg gerne sige til alle de unge mennesker derude: Stop med at game, det fucking flækker jeres tid. Jeg har gamet alt for meget. Altså, der er fløjet timer og dage, uger og måneder og år. Men den dag, du ligger i din seng, og er ved at dø, der kommer du ikke til at tænke på nogen af dine fucking game sessions, så tænker du på dine gode venner«.
»Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg fanger mig selv i at sidde og game. Der er så mange ting, jeg slet ikke har nået i mit liv, som jeg gerne vil nå. Jeg er slet ikke der, hvor jeg gerne vil være i mit liv, men nu skal hvert sekund være produktivt«.
Albummet ’Det gyldne snit’ af Kimbo er ude nu.