Kanye West-albummet ‘Jesus Is King’ er stadig ikke ude, men skulle efter sigende udkomme 25. oktober. Lad os nu se. Kanye har af flere omgange spillet albummet i mere eller mindre færdig version til lytteevents i USA, og ved samme lejlighed har han vist sin nye film ‘Jesus Is King: A Kanye West Film’. Nu har filmen fået en dansk visning, og det er sjovt nok den 25. oktober.
Det er Cinemaxx i København og Aarhus, der har oprettet et event med visning af filmen. ‘Jesus Is King: A Kanye West Film’ bliver altså vist den 25. og 26. oktober og billetsalget er startet. Du kan vinde billetter i vores konkurrence HER.
Filmen bliver vist i IMAX-salen og skulle tage udgangspunkt i Kanye Wests Sunday Service-events: En række gospel-gudstjenester, hvor Kanye en lang række søndage i 2019 har spillet sine sange i mere kirkevenlige versioner. Og hyldet Jesus, selvfølgelig.
Læs mere hos Cinemaxx HER.
Læs også: Fra Jesus til ’Yeezus’ og tilbage igen: En tidslinje over Kanye Wests vej til kristendommen