Den indflydelsesrige rapper Kevin Gates giver to danske koncerter

Den indflydelsesrige rapper Kevin Gates giver to danske koncerter
Kevin Gates.
Foto: Jimmy Fontaine / Atlantic Records

Kevin Gates kommer til Danmark til april, hvor han spiller både Voxhall i Aarhus og Pumpehuset i København. Koncerterne er hans første i Danmark, siden han spillede på Roskilde Festival i 2015. I 2016 aflyste han to koncerter efter at have fået en fængselsdom.

Gates er måske ikke en af verdens største rappere, men han har et exceptionelt stærkt bagkatalog, der har gjort ham til lidt af en kultrapper – og så har han en indflydelse, der er større, end man lige tror. Mange af nutidens rappere, der dyrker en nærmest blues-agtig sangrap – som Rod Wave, Polo G eller YoungBoy Never Broke Again – er i høj grad inspirerede af Kevin Gates.

Rapperen fra Baton Rouge har nemlig populariseret den følelsesladede gaderap, der nu er mainstream, på tidligere kult-mixtapes som ‘The Luca Brasi Story’, ‘Luca Brasi 2’ og ‘Stranger Than Fiction’ – samt på karrierehøjdepunktet ‘Islah’, der indeholdt hits som ‘2 Phones’ og ‘Really Really’.

Gates’ karriere har dog ikke været den nemmeste, da han blandt andet var i fængsel fra 2016-2018 og inden da længe havde problemer med sit pladeselskab. Nu kommer han altså til Danmark i forbindelse med ‘I’m Him’-albummet fra 2019.

Billetsalget starter 24. januar kl. 11.00 via Livenation.

Kevin Gates (US)
2. april
Voxhall
Billetpris: 235 kr.

3. april
Pumpehuset
Billetpris: 255 kr.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold