Halvårets bedste smartphones: Vi vurderer pris, design og den bedste model samlet

Halvårets bedste smartphones: Vi vurderer pris, design og den bedste model samlet

Vi er kommet på den anden side af smartphoneproducenternes store forårskapløb om at lave den bedste, stærkeste eller mest tidssvarende smartphone. Det har leveret ganske mange stærke bud på din næste smartphone til lommen.

Til gengæld ser vi frem mod et efterår, hvor forventningerne til Apples næste smartphone i rækken er relativt små. Eftersom det som regel er dem, der spiller førsteviolin, kan det være et trægt halvår, vi står foran. Så alt i alt er det nok ikke et helt tosset tidspunkt at overveje en erstatning til dit gamle hakkebræt.

OnePlus3-3

 

Bedst til prisen – OnePlus 3

Det kan diskuteres om OnePlus 3 er køn, men specifikationerne fejler ikke noget. Snapdragon 820-processor, 6 GB RAM, 5,5 tommer AMOLED-skærm, 64 GB hukommelse, 16 MP kamera og 8 MP på fronten, 3.000 mAh batteri og hurtig opladning. Bum.

Det er specifikationer, der giver de store smartphoneproducenters flagskibstelefoner baghjul, men prisen ligger langt under de 5-6-7.000 man hurtigt giver for Apple og Samsungs topmodeller. Kun 2.990 kroner skal man slippe for OnePlus 3 – og i denne omgang tilmed uden OnePlus’ frustrerende invitationssystem.

Det er stort set uden sammenligning den bedste value for money-smartphone på markedet lige nu.

Runner up: Asus Zenfone 3 Deluxe – 3.330 kroner for et pænere design

Soundvenue 1 / 6 Soundvenue
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold