On demand: Otte intense politiske dokumentarer

I anledning af premieren på Errol Morris’ roste Donald Rumsfeld-dokumentar ’The Unknown Known’ har vi gravet en stribe politiske dokumentarer frem til en indigneret weekend.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Manhunt’

Ifølge CPH:DOX er Greg Barkers dokumentar »virkelighedens svar på ’Zero Dark Thirty’« – »nervepirrende som en thriller, detaljeret som en journalistisk detektivhistorie – og ulideligt fascinerende«.

’Manhunt’ handler om den to årtier lange jagt på USA’s fjende nummer ét, Osama bin Laden. Det startede med et hold kvindelige CIA-analytikere (’The Sisterhood’), der opdagede Al-Qaeda længe før alle andre og rent faktisk advarede mod 11. september. Disse virkelige agenter har både inspireret Maya i ’Zero Dark Thirty’ og Claire Danes’ Carrie i tv-serien ’Homeland’.

I Barkers dokumentar møder vi selveste bin Laden og naturligvis de ukendte ansigter bag aktionen, samtidig med at vi får en hudfletning af de svære moralske valg, de stod overfor.

Kan ses på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Client 9’

Alex Gibneys dokumentar ’Client 9’ tager fat om sex, magt og magtfuldkommenhed i sit indgående portræt af den tidligere New York-guvernør Eliot Spitzers storhed og fald.

Da Spitzer blev guvernør i 2007, tiltrak han en del opmærksomhed med sine lovforslag om legalisering af homoseksuelle vielser og udokumenterede immigranters ret til kørekort. Men solen strålede ikke længe på Spitzer, som i 2008 måtte trække sig tilbage, efter guvernørens medlemskab i Escort-bureauet ’Emperors Club VIP’ blev afsløret i en af de mest slibrige skandalehistorier i nyere amerikansk politik.

Kan ses på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Dirty Wars’

Politiske dokumentarer kan, med den rigtige instruktør, være ligeså intense som en velproduceret Hollywood-thriller. ’Dirty Wars’, hvor journalisten Jeremy Schahills står bag en dybdegående undersøgelse af USA’s krigshemmeligheder, er én af disse.

Schahill dykker ned i den lyssky elitestyrke J.S.O.C, hvis operationer blev udført af mænd, som officielt ikke eksisterer. Den brave journalist starter i Mellemøsten, men det står hurtigt klart, at operationerne kan kobles til krigshandlinger over hele jorden, og snart bliver Schahill selv overvåget og truet.

’Dirty Wars’ fortæller nye sider af historien om kampen mod terror og tegner på medrivende manér et billede af en evigt eskalerende krig.

Kan ses på Youbio.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Mitt’

Netflix’ dokumentar følger Mitt Romney under valgkampagnerne i 2008 og 2012. I 2012 stillede han op til præsidentvalget, hvor han kunne være blevet USA’s første mormonske præsident.

’Mitt’ går helt tæt på republikaneren, hvis valgkamp mod Barack Obama kompliceres, da Romneys kone blev diagnosticeret med sklerose. Dokumentaren giver et ærligt og dybdegående indblik i Romney-familiens kampe på hjemmefronten såvel som hans politiske udfordringer.

Forhåbentligt vil ingen blive overrasket over slutningen, men blot over det overraskende varme portræt af politikeren, instrueret af med-mormonen Greg Whiteley.

Kan ses på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Road to Guantanamo’

Michael Winterbottom og Matt Whitecross’ dokumentar vandt Sølvbjørnen på Berlinalen i 2006 og fortæller hårdhændet om almindelige mennesker, der bliver ofre for en politisk katastrofe.

’The Tipton Three’ blev kaldenavnet for tre unge britiske fyre med pakistanske rødder, som efter en tilforladelig bryllups-anledning i Pakistan rejser spontant til Afghanistan. Da de forsøger at komme tilbage til Pakistan, bliver de holdt tilbage de amerikanske styrker, som anklager dem for at være i ledtog med Osama Bin Laden og Al-Qaeda. Herefter venter et ophold på det berygtede Guantanamo-fængsel.

’The Road to Guantanamo’ byder førstehåndsfortællinger fra de tre ofre, krydret med dramatiske rekonstruktioner fra deres brutale hændelser. Den hyperproduktive og alsidige Winterbottom krydser således dokumentar og fiktion – med overvældende effekt.

Kan ses på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Burma VJ’

Danske Anders Østergaards dokumentar ’Burma VJ’ er fyldt med eksklusivt videomateriale fra det ellers lukkede Myanmar. Videooptagelserne er fra den civile opstand i 2007, hvor landets munke demonstrerede mod militærstyret og brutalt blev slået ned.

Med livet som indsats filmede en lokal enhed af journalister – med en und mand med pseudonymet ’Joshua’ i spidsen – den såkaldte safranrevolution. Optagelserne blev smuglet til Thailand, hvor også flere burmesere flygtede til efterfølgende.
’Burma VJ’ fortæller en øjenåbnende historie om Burmas undertrykte befolkning og blev i 2010 nomineret til en Oscar, men tabte til delfin-dokumentaren ’The Cove’.

Kan ses på Youbio og Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Comandante’

Hollywood-instruktøren Oliver Stone mødes i dokumentaren ’Comandante’ fra 2003 med Cubas daværende statsleder Fidel Castro. Filmen består primært af Stones interview og fascinerende udtalelser fra de karismatiske mænd, stykket sammen ud af mere end 30 timers optagelser på Cuba.

Castro fortæller om alt fra sin barndom og stræben mod magten til Cubakrisen og den amerikanske embargo. ’Comandante’ blev vist på Sundance Film Festival, og selvom den stærkt venstreorienterede Oliver Stone blev kritiseret for at være for blid ved Cuba-lederen, får man lejlighed til at se lidt ind bag skægget, uniformen og cigarvanerne.

Kan ses på Youbio.

Putin

’I Putin – A Portrait’

Denne tyske dokumentar af Hubert Seipel fra 2012 giver et indblik i Ruslands præsident Vladimir Putins livsanskuelse og politiske synspunkter.

’I Putin – A Portrait’ tegner et portræt af den tidligere KGB-agents opvækst i det tidligere Sovjetunionen og etableringen af det nuværende Rusland. Dokumentaren virker forfriskende, siden den ikke er orkestreret af Putin selv. Og så får man mulighed for at høre Putin forsøge sig på tysk!

Kan ses på Viaplay.

Læs også: Syv film, der beviser, at journalister er korrupte kynikere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af