Distortion inviterer til januar-rave med Brodinski

Distortion inviterer til januar-rave med Brodinski

Distortion foregår ikke kun om sommeren, og de seneste år har festivalen også holdt gryden varm med fester i årets mere afkølede måneder. 2015 bliver ingen undtagelse, og Distortion inviterer hermed til rave i Bygning 5 på Prags Boulevard den 30. januar.

Festen arrangeres i samarbejde med franske Bromance Records, der kommer forbi som led i deres Homieland Tour. Medstifter (og Distortion-dj i 2014) Brodinski er det absolutte hovednavn, men han har også franske kolleger med i form af Guillaume Berg, Myd og Ateph Elidja. Festens danske islæt står DJ Er Du Dum Eller Hvad og Joakim Skovbjerg for.

»Vi vil præsentere Bromance i ægte warehouse-stil i de tidligere fabrikslokaler på Prags Boulevard, hvor hele aftenen er dedikeret til et skizofrent mix af tunge beats, housemusik, trap, electro og lidt technopuls«, siger Mathilde Friese, Distortions kommunikationsansvarlige.

Læs også: Her er ugens 1o fedeste fester

Distortion x Bromance Records
30. januar
Bygning 5, Prags Boulevard 43
Billetpris: 120 kr. (Læs mere og køb billet HER)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af