Spider-Man skal filmatiseres igen-igen – og dukker op i andre superheltefilm

Tredje gang er lykkens gang? I hvert fald for Peter Parker. Sony har netop annonceret, at de har indgået et partnerskab med Marvel om en ny Spider-Man-film, der får premiere til juli 2017, og som bliver den tredje filmserie i rækken om edderkoppedrengen.

Siden tegneseriegiganten solgte rettighederne til historien om Spider-Man til Sony i 1999, er der både kommet triologien med Tobey Maguire i rollen som Spider-Man fra 2002 samt rebootet ‘The Amazing Spider-Man’ og sidste års ‘The Amazing Spider-Man 2′ med Andrew Garfield som Peter Parker ud af den gamle Marvel-tegneserie. Marvel og Sony har annonceret, at de leder efter en ny skuespiller til at indtage den stramme edderkoppedragt som den kommende Spider-Man.

Med sin tilbagevenden til Marvel-universet er det samtidig også sikkert, at Spider-Man – som de øvrige Marvel-karakterer – vil indgå som bifigur i Marvels kommende superheltefilm. Først på programmet er ‘Captain America: Civil War’, der udkommer til maj næste år, mens produktionsselskabet netop har rykket premieredatoen for både ‘Thor: Ragnarok’, ‘Black Panther’, ‘Captain Marvel’ og ‘Inhumans’ for at få plads til den endnu unavngivne, nye Spider-Man-film.

Læs også: Trailer: Få det eksklusive første blik på Netflix’ ’Daredevil’

Læs også: Trailer: Første smugkig på ’Avengers: Age of Ultron’s ledsages af Pinocchio

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af