’Bedrag’ afsnit 6: Desperate elektrochok i spændingskurven

Rest in peace, revisortype. Du vil ikke blive savnet.

Jeg ved stadig ikke, hvad i alverden de tænkte på med den slangeagtige, slikhårede, cigaretpulsende Erik, der syntes at have forvildet sig ind på det helt forkerte set. Nu har han (forhåbentlig) forladt det igen, og selvom hans død er kærkommen, er den også et eksempel på, hvorfor det ikke rigtigt bliver til noget med DR’s søndagskrimi ’Bedrag’.

Min ’Bedrag’-kollega klagede i sidste uge over, at der »gik ’House of Cards’ i den«, da den mystiske P torpederede journalisten Mia. P var på den igen i aften, da han slog Nicky i asfalten og skød og ramte revisor-Erik.

Ikke blot klinger disse overdramatiske øjeblikke falsk i det jordnære danske univers, serien i øvrigt befinder sig i – det er også en gang risikofri sæbeoperatomgang, når det kun går ud over ligegyldige bipersoner.

Og når de ligegyldige bipersoner oven i købet på mirakuløs vis overlever at blive påkørt for fuld fart (taget i betragtning af, at P bliver sat op som erfaren skånselsøs go to-guy a la Mike Ehrmantraut i ’Breaking Bad’, er han forbløffende lemfældigt rusten), føles det lidt som desperate elektrochok til en spændingskurve, der igen i aften havde svært ved at trække sig op under endnu en kedelig Energreen-ekskursion, hvor man jagtede udenlandske investorer, mens de danske faldt fra oven på Mias kritiske historie.

Jeg forstår ikke, hvorfor det optager forfatterne så meget. Spændingen består i politiets opklaring af Energreens mangeårige svindel (og det, der er værre), og hvor mange investorer de har, når de falder, er vel underordnet?

Der er forskel på at lave en serie om økonomisk kriminalitet og så at lave en krimiserie, hvor morderen er en virksomhed. De seneste par afsnit har ’Bedrag’ mere været det sidste end det første.

Anyway, Alf og Mads fik deres gennembrud, forhåbentlig det afgørende, og Nickys fortælletråd er – om end på klodset og skuffende Bimse-løs vis – ved at blive flettet ind i de to andre, så forhåbentlig sker der noget næste søndag. Det er ved at være på tide.

Esben Smed. Foto: Christian Geisnæs.
Ugens Bimse Special Award

Det er sært, så svært Bimse har ved at gøre sig fortjent til sin egen pris, men han får heller ikke meget hjælp af den pengesultne Nicky, der holdt Bimse helt uden for sin pengeafpresning af Sander (som åbenbart kun kan ske iført sort hackermundering).

Nicky virkede nu ikke mere prof uden Bimse ved sin side. Først accepterede han uden videre at flytte udvekslingen til et totalt mennesketomt sted, og senere afslørede hans nye makker sin position, da han lige ville slukke nikotintrangen midt i en anspændt pengeudveksling (really?).

Det kan have kostet ham livet – og skabt plads til Bimse ved Nickys side. Win-win.

Ugens sensitive brækrefleks: Ulrik Schou

Energreens finansdirektør reagerer åbenbart bare meget somatisk på dårlige nyheder.

For et par afsnit siden bankede han i en kikset scene hånden gennem en glasrude for øjnene af sine børn, og i dette afsnit knækkede han sig i to scener i træk, da de danske investorer faldt som dominobrikker.

Det føltes ikke videre naturligt, og da Lars Simonsen i forvejen ikke just underspiller Ulrik Schous ængstelse, tror jeg nok, vi havde fattet pointen uden teatralske fysiske manifestationer. Han fik dog vakt Sanders vrede, efter at direktøren havde spillet Mr. Nice Guy over for Claudia gennem hele episoden.

Natalie Madueño og Simon Sears. Foto: Eric Kress.
Ugens bedrag: Jens-Kristian

Efter tre episoders fravær blev den hidtil helt overflødige Jens-Kristian belejligt genintroduceret – lige inden han blev afsløret som Energreens whistleblower. Blev du overrasket? Ikke videre elegant manuskriptarbejde af Jeppe Gjervig Gram og slæng.

Honourable mention til Claudia. Hun bad igen og igen den impulsive romantiker Tobias (han havde set pænt dum ud dér i sin romerske hotelsuite, hvis Claudia havde haft andre planer) om at lade være med at blande arbejde ind i deres forhold, og til sidst stak hun ham en plade og narrede ham til at investere yderligere i Energreen. Den bad du selv om, Toby.

Ugens replik: Sander

Den corny: »Det er et medlemskort til de riges klub«.

Den retoriske gentagelse: »Tør dig om munden. Tag et tyggegummi. Tag dig sammen«.

Den bedste: »Hold op med at tale på den dér haikudigt-agtige måde hele tiden, jeg bliver sindssyg!«

Læs også: Interview med Esben Smed fra ‘Bedrag’ – »Det bliver aldrig så godt som det første high«

Læs også: ’Bedrag’ afsnit 5 – så gik der ’House of Cards’ i den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af