Det var ikke længe, ’Bedrag’ blev i det dystre toneleje, den forlod os i sidste søndag med Mia Hermansens død og efterforskningens tilsyneladende totale sammenbrud.
En hurtig begravelse, som i selv blev en minisketch med Mads Justesens taktløse snakkelyst, og så var Alf og Mads klar til at genoptage deres stop-start-efterforskning igen-igen-igen. Og hey: Energreen havde lige frigivet et regnskab med en stribe afgørende, offentligt tilgængelige informationer, som ikke engang politiets muldvarp før havde kunnet fremskaffe. Hvor belejligt, når nu vores helte intet andet havde at gå efter!
Nå, skidt pyt og godt det samme, for mens det stadig ikke er lykkedes serien at kreere karakterer, man føler noget for (i hvert fald ikke Alf og Mia), så er der kommet en kraftigere motor på plottet, i takt med at vi nærmer os målstregen, og Jeppe Gjervig Gram og kompagni ikke behøver at trække tiden med ligegyldige sidespor.
Det er ikke specielt spændstig historiefortælling (P som undsluppen fange var endnu et eksempel på, hvor ugenert serien tager for sig af genrens buffet af klichéer og manuskriptmæssige hovsaløsninger). Men det er anstændig, uforpligtende søndagsunderholdning, og brikkerne står nu arrangeret på en måde, der borger for en spændende finale.
Det var lige dele interessant og uventet at se den køligt kalkulerede Sander tabe kontrollen og lide den samme offerdød, han havde tiltænkt Ulrik Schou, og Energreens implosion var et overraskende og begavet antiklimaks, som stiller en række nye spørgsmål: Var Energreen blot et lille hjørne af et omfattende edderkoppespind, hvis tråde løber langt ind i magtens cirkler? Hvem er bestyrelsesformand Waage Sandøs forstilt facile forretningsimperator egentlig?
Og får vi først svarene i sæson to? The plot thickens.
Ugens Bimse Special Award
Vi har tidligere sammenlignet Nicky og Bimse med ’The Wire’-fætrene Nick og Ziggy Sobotka her på pladsen, men de seneste uger har de mindet mere om Walter White og Jesse Pinkman fra ’Breaking Bad’.
Ligesom Walt forlod den wannabe-retskafne Nicky modvilligt dydens smalle sti for at forsørge sin familie, men undervejs fik han penge på hjernen, hævede indsatsen og tvang sin dumdristige, underfrankerede makker af en hyggeforbryder med i sit livsfarlige spil. Som en anden Saul Goodman dukkede revisor-Erik op og hvidvaskede pengene i værkstedet Bimses Bulede Biler (i ’Breaking Bad’ var det en bilvask), og ligesom Walt er Nicky godt i gang med at støde sin familie fra sig, selvom han stadig bilder sig ind, at han gør det hele for dem.
Måske er denne tykke parallel forklaringen på min ømhed for Bimse, som i denne uge – endelig! – gjorde sig fortjent til sin egen pris, da han viste handlekraft og pandede P i dørken med et koben. At svigerfar Jan så senere lod ham slippe af syne og flygte, viser bare, at man skal lytte til Bimse: »Han er pissefarlig!«
Nu er det personligt, og Nicky og Bimse venter bævende i et ’Skyfall’-agtigt setup på den svenske hævner, ligesom Walt og Jesse plejede at vente på Gus Fring, før de tog sagen i egen hånd.
Strøtanker
– Claudia og Sander nåede til fourth base, selvom der ikke just var sød musik, da han belærte hende om behovet for kapital med et: »Fat det!« Det er svært at se, hvad Claudia skulle se i den slikkede direktør, som hun oven i købet ved har været medskyldig i mord. Og mon Sanders intentioner er oprigtige, eller faker han?
– Seriøst, hvad har Mads og Alf lavet de seneste måneder, siden de først nu tænkte på at analysere Energreens regnskaber?
– Speaking of which: Hvor pædagogisk af Mads at forklare SØK’s arbejde med en reference til ’Luksusfælden’. Mon Energreen ville klare sig endnu værre end Fetterlein?
– Jeg er vild med, at Jan spiller tough guy over for P og så fløjter med på et poppet cover af ’Så længe jeg lever’. Totalt gangsta!
Læs også: ‘Bedrag’ afsnit 8 – vores vurdering og oprigtige forsvar for Bimse