dvsn – hvordan fanden skal man udtale det?
Godt spørgsmål – ingen ved det. I det hele taget er der meget hemmelighedskræmmeri om projektet, som kun kendes via ovenstående logo. Efter det kom frem, at det var OVO Sound-prospektet Nineteen85, der havde produceret nummeret ’The Line’, er der blevet spekuleret i, om han også skulle være manden bag (han har selv hintet), mens sangeren Daniel Daley ligeledes er blevet nævnt.
Hvor Nineteen85 ikke er uvant med opmærksomheden, efter han havde en hånd med i to af Drakes seneste hits – ’Hold On We’re Going Home’ og ’Hotline Bling’ – er Daley et mere ubeskrevet blad, som det kræver avancerede Google-skills at afdække. Sammen har de dog (så vidt det altså er dem) formået at kreere noget, som trods de anonyme røgskyer har vakt masser af opsigt i det internationale r’n’b-miljø.
Det lyder lidt som historien om Rhye med Milosh og Robin Hannibal?
Ja, ikk’? Og lytter man til dvsn er det heller ikke helt off at beskrive dem (eller ham) som en mere elektronisk udgave af Rhye, der via Milosh også har tråde til Torontos evigt blomstrende musikscene. Musikken bærer præg af den samme stilisering og sensibilitet som Rhye, og projektets falset er ikke langt fra Miloshs, men til forskel fra den dansk-canadiske duos forkærlighed for akustiske instrumenter i deres arrangementer, er dvsn karakteriseret ved en mere storladen, men stadig smooth, lækker lyd.
Har vi ikke hørt det (mange) gange før?
Selv om dvsn altså er i familie med andre sensuelle (onde tunger ville sige sentimentale) r’n’b-navne som Shy Girls, Autre Ne Veut og JMSN, observerer man alligevel en forskel, ikke mindst i produktionen. Hvor kor og flødefraseringer typisk var noget, der hørte 90’ernes mere excessive r’n’b til, har dvsn formået at bevare flere af den klassiske kendetegn uden at hvidvaske genren til et indie-publikum, som man ellers kan beskylde nogle af de ovennævnte navne for.
Det samme gælder trommerne. Frem for de snøvlende og kværulerende trap-trommer, som høres snart sagt alle steder de her dage, skal man snarere kigge til Timbaland eller Missy Elliott for at finde samme tilbagelænede, temposkiftende rytmestruktur. Måske har dvsn mere til fælles med Bryson Tiller og Tory Lanez, som også gør brug af 90’er-r’n’b’ens troper.
Lyt bare til ’Too Deep’, der henter dele af sin æstetik i Blackstreet og Brownstones gospelinspirerede staccato-arrangementer, og som yderligere får forstærket sit udtryk gennem de morfede keys, der til forveksling kunne lyde som et orgel. Hvor musikken er ophøjet, er teksten dog mere prosaisk, som titlen næsten antyder: »I won’t make you pull out / getting it all tonight / I just wanna go down / in history how you like«.
Okay, måske er der noget nyt at hente, men hvor kan man så høre mere?
dvsn har hidtil kun udgivet fire numre (alle i 2015) og er ikke de(n) mest meddelsomme. Hverken på Soundcloud eller Twitter er der meget information at hente, men det er netop kommet frem, at dvsn måske er blevet signet af Drakes OVO Sound. I hvert fald tyder en kryptisk Instagram-opdatering (nederst) fra Drakes hofproducer Noah ’40’ Shebib på det. Tre af numrene er siden da blevet pillet ned fra Soundcloud, men kan findes på diverse streamingtjenester.
Læs også: NSFW: Rihanna og Drake flirter løs i sassy ‘Work’-video
@dvsndvsn @ovosound Et billede slået op af Noah Shebib (@ovo40) den