Grizzly Bear på vej i studiet – nyt album lander »forhåbentlig under en frisk regering«

Grizzly Bear har for nylig givet deres uforbeholdne thumbs-up til venstrefløjspolitikeren Bernie Sanders, der i øjeblikket stiller op til det amerikanske præsidentvalg. I den forbindelse har Brooklyn-gruppen nu annonceret et nyt album undervejs samt planer om at ramme studiet næste måned med tonsvis af nyt materiale.

De glædelige nyheder blev delt via gruppens Twitter, der også bød på optimisme for fremtidig politisk forandring i USA, en update på bassisten Chris Taylors spirrende familieliv samt en mere eller mindre ukonkret releaseplan for det kommende album: »Vi er klar til at udgive et nyt album og forhåbentlig under en ‘frisk’ regering«.

Se et uddrag af Twitter-strømmen forneden.

Grizzly Bear udgav senest ‘Shields’ i 2012 og optræder til et af Sanders’ kampagneevents på søndag i gruppens hjemstavn Brooklyn, hvor genopstartede Vampire Weekend også støtter op om Sanders med en koncert på Manhatten i morgen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af