Beyoncé, Miguel m.fl. reagerer på ugens skyderier i USA med tårer, vrede og ny musik
Det har været en voldsom uge for USA’s indbyggere. Onsdag aften blev den sorte amerikaner Alton Sterling dræbt af to politibetjente i Louisiana, og torsdag blev den tragiske hændelse fulgt op af en skydegal mands mord på fem hvide politibetjente under en demonstration imod politivold i Dallas, Texas.
Sponsoreret indhold
Skyderierne har hen over weekenden fået flere amerikanske superstjerner til at vende sig mod de sociale medier og gå i studiet for at dele følelser af protest, sorg og fortvivlelse.
Beyoncé delte i går en video på sin Instagram med det bølgende texanske flag og navnene på de dræbte politimænd. Den sorthvide video blev fulgt af en længere kommentar, hvor Bey afviser enhver form for vold i kampen for fred.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
R’n’b-crooneren Miguel har vendt sin frustration og sorg udad på den følelsesladede nye sang ‘How Many’, som han indspillede natten til fredag og lagde op på sin Soundcloud med hashtagget #blacklivesmatter.
»How many black lives does it take to wake the change?« synger han henover den sparsomme produktion og erklærer, at han vil opdatere sangen hver uge, indtil den er færdig.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Under sin koncert til Wireless Festival i London fredag aften brød Miguel ud i tårer på scenen, da han opfordrede publikum til at tænke over skyderiernes effekt på de fremtidige generationer i USA.
Sponsoreret indhold
»We can’t let shit just blow over and not take action any more«, sagde han blandt andet. En fan fangede talen i videoen nedenfor.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Færre tårer og mere vrede og ‘call to action’ kan mærkes i The Game og Snoop Doggs reaktion på Alton Sterling-mordet. Fredag morgen annoncerede The Game på sin Instagram, at de to ville lede en fredelig demonstration under parolen H.U.N.T. (Hate Us No More/ Hunt Us No More) ved LAPD’s hovedkvarter i Los Angeles.
»I’m calling ALL GANGS, ALL RACES, ALL GROWN MEN affiliated or not & WE WILL STAND UNIFIED tomorrow !!!!« skrev rapperen blandt andet i kommentaren til billedet, imens Snoop Dogg delte en video fra selve demonstrationen. Se både billede og video nedenfor.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
A photo posted by The Game (@losangelesconfidential) on
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.