Isaiah Rashad rører på sig: Næste projekt ude om en uge

Første gang vi for alvor hørte noget om Tennessee-rapperen Isaiah Rashad, der varetages af pladeselskabet Top Dawg Entertainment sammen med blandt andre Kendrick Lamar og Schoolboy Q, var tilbage i 2014. Dengang overrumplede han hiphop-miljøet med sin sydstatsbounce, legesyge flows og introspektive fortællinger på debutalbummet ’Cilvia Demo’, som vi gav drønende gode ord med på vejen.

Men efter den stærke debut forsvandt han næsten lige så hurtigt, som han var dukket op til at begynde med. Nu rører han dog endelig på sig for alvor igen, da han via et tweet afslører, at næste – og endnu unavngivne – album lander allerededen  2. september.

I den korte Twitter-trailer agerer en af hans seneste sange, ’Free Lunch’, lydtapet, hvorfor det må formodes, at den er på albummet.

Ud over den spanskklingende ’Free Lunch’ fra traileren udgav han i starten af året den smitsomme stener-banger ’Smile’. Senest leverede han ligeledes den trompetbaserede ’I Mean’, der er nyeste skud på stammen, da den landede for under en uge siden. Det er ikke utænkeligt, at også disse to sidstnævnte er fra det kommende projekt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af