Drakes europæiske ‘Boy Meets World Tour’ starter først den 26. januar, men Drizzy er åbenbart allerede at finde på disse breddegrader. Søndag aften gav Rae Sremmurd koncert på spillestedet Melkweg i Amsterdam, og her fik hiphop-duoen i den grad fornemt besøg, da Drake kom på scenen og rappede både ‘Fake Love’ og ‘Jumpman’ – du kan se optrinnet foreviget i Twitter-videoer forneden.
Rae Sremmurd giver den 8. februar koncert i København, og spørgsmålet er, om man kan forvente et Drake-besøg på Vesterbro?
Det er desværre meget usandsynligt: Drakes Europa-turné starter om tre dage i netop Amsterdam, og han har højst sandsynligt befundet sig i Holland som en lille ferie inden tour-start. Derefter går det over stok og sten, og når Rae Sremmurd rammer Store Vega, giver Drake koncert i Leeds samme aften.
Melkweg er ellers samme størrelse som Store Vega, så hvis timingen havde været lidt anderledes, kunne det måske være sket i København.
Drake giver koncert i Royal Arena i København den 7. marts.
Læs også: Rae Sremmurds ‘Black Beatles’ hos Ellen DeGeneres er en ustyrlig bombe af underholdning
Brought out Drake tonight in Amsterdam tonight pic.twitter.com/Z0YjX5wJzW
— jemarcus! (@jay_Sremm) January 22, 2017
Rae Sremmurd brings Drake out in Amsterdam. #Jumpman pic.twitter.com/kL0LXVcjLx
— Word On Road (@WordOnRd) January 22, 2017