Turbolens: Bo Madsen (ex-Mew) solodebuterer med hjælp fra folkeskoleelever
Kort før Mews koncert på Roskilde Festival 2015 blev det annonceret, at guitarist Bo Madsen havde forladt bandet. En melding, der faldt mange fans for brystet, idet hans rolle havde tegnet for en ikke uvæsentlig del af udtrykket i orkesteret.
Siden har han markeret sig som billedkunstner, men nu stævner Madsen ud mod nye musikalske eventyr. I næsten eget navn, som kunstnernavnet indikerer, for han har valgt at slå pjalterne sammen med 5.-8.-klasses elever fra Bernadotteskolen, hvor Mew-medlemmerne i øvrigt mødtes i tidernes morgen.
En ’den-havde-jeg-ikke-lige-set-komme’-historie, som snildt kunne have overskygget det musikalske output, såfremt dette havde været underlødigt. Hvilket heldigvis ikke er tilfældet på den fire numre lange ep.
Accentuerede guitarer, pianostrofer og unge korstemmer i ‘Svumpen’ bygger op mod et crescendo, der vækker mindelser om Madsens gamle band. Den legesygt udforskende karakter bevirker dog, at nummeret slutter noget abrupt – umiddelbart en smule ærgerligt, men vurderet i henhold til konteksten giver det fin mening.
Barnlig nysgerrighed og at lege sig frem til et umiddelbart (og ufærdigt) udtryk synes at være præmissen modsat rejsen mod et facit eller mål. Hvilket står i mærkbar kontrast til Mews komplekse kompositioner og ornamenterede arrangementer.
Man kan sagtens bevæge sig langt ind i overfortolkning og budskabets revirer på ‘Rastløse bevægelser’, der bittersødt omhandler opbrud og afsked. Men man kan også blot hensætte sig i den enkle og virkningsfulde melodi, som tydeligst på denne ep indikerer potentialet hos Turbolens.
Til gengæld går der ’Fjernsyn for dig’ i den på ‘Slikker tid’, hvor Madsen nærmest fremstår som en rappende Povl Kjøller (!) over linjer som »Kærligheden er stor, mor, og alle os, der bor her på denne her jord / bare hæng i, for det er større, end vi tror.« Her skinner ‘musiklærer-med-børneband’-indtrykket for tydeligt igennem.
Men hvorom alting er, fremstår netop det skitseagtige som en charmerende faktor og vindende kvalitet ved ’Tro, håb & kærlighed’. Madsen og hans unge musikanter skinner mere end bare den gode historie bag projektet, og nysgerrigheden til mere musik fra Turbolens er i hvert fald vakt.
Kort sagt:
En af landets mest innovative og begavede guitarister er slået ind på en opsigtsvækkende solokurs, hvor den gode historie bag projektet kunne havet overskygget indholdet. Det skitseagtigt charmerende tjener til Madsen og hans unge musikanters fordel. Med enkle virkemidler og virkningsfulde melodier indikerer de, at potentialet er til mere.
Læs Bo Madsen-interview: »Mew var det her monster, som slugte én med hud og hår«