Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Archy Marshall har jongleret med mange aliasser og ditto genrer, siden han i 2013 blev kendt i den brede musikoffentlighed med langspilleren ‘6 Feet Beneath The Moon’ som King Krule.
Da den nu 22-årige brite i går aftes spillede på årets Primavera Sound-festival, var det imidlertid tilbage under netop dette alias – tilmed med nyt materiale på setlisten. Ved 21:20-mærket i videoen ovenfor præsenterer King Krule den nye sang ‘The Locomotive’ – en karakteristisk flosset, fodslæbende sag med Marshalls desperate vokalleveringer i front.
I samme åndedrag får han desuden afsløret, at ‘The Locomotive’ vil være at finde på et kommende album. Marshalls sidste langspiller var hiphop-albummet ‘A New Place 2 Drown’, som udkom under hans eget navn i 2015.