Roskilde Festival: Ayowa pustede sig for stort op

Det virkede som om, Ayowa prøvede at være noget, de ikke er, da de indtog Countdown-scenen. De laver elektronisk pop til de sommerdage, der bliver væk. Til regnvejr på ruderne og nuancer af grå. Og som sådan kigger de mindst lige så meget ind som ud.

Det var dog ikke tilfældet søndag eftermiddag, hvor duoen bestående af Hannah Schneider og Nicolai Kornerup valgte at skrue gevaldigt op for trykket. I koncertens indledning var der så meget smæk på trommerne, at både Schneiders æteriske vokal og Kornerups lokkende synth-flader – selve bandets dna – blev tvunget i baggrunden.

Det var måske forståeligt nok, at Ayowa forsøgte at puste deres musik op til festivalformat, men med tanke på, at størstedelen af tilhørerne sad i græsset og plejede tømmermændene, gav det dårligt mening.

Spilleglæden var ellers stor. Kornerup kylede ofte triumferende knytnæver i vejret og smilede fra øre til øre, mens Schneider rakte ud efter publikum med længselsfulde armbevægelser, der supplerede tekstuniversets tungsind.

Samtidig skruede duoen en anelse ned for kadencen i løbet af settet. På ’Sommer’ fra den glimrende ep ’Eremit’ sang Schneider indtagende om sommeren, der aldrig kommer, mens solen skjulte sig bag skyerne, og på ’Newcross’ fik hun for alvor mulighed for at folde sin kraftfulde stemme ud over et uroligt elektronisk beat.

Alligevel endte man med indtrykket af et band, der i for høj grad tilpassede sig situationen. De har ellers sangene til at forblive tro mod sig selv – uanset hvor de er.