Studie pønser på mere ’Twilight’ og ’The Hunger Games’

Kristen Stewart, Robert Pattinson og Jennifer Lawrence alias Bella Swan, Edward Cullen og Katniss Everdeen har alle taget springet ud i den store (ofte kunstprægede) filmverden, siden de forlod deres to young adult-franchises ’Twilight’ og ’The Hunger Games’. »Ung forevigt« må dog være mottoet for studiet bag filmene, Lionsgate.

»Der er mange flere historier, der kan fortælles, og vi er klar til at fortælle dem, når skaberne er klar«, proklamerede Lionsgates CEO Jon Feltheimer under en kvartalsopgørelse over for Wall Street-analytikere.

I forhold til ’The Hunger Games’ har Lionsgate tidligere spekuleret i en prequel med forfatteren bag, Suzanne Collins, som ansvarlig for det udbyggede univers efter J.K. Rowling-modellen.

Hvad angår ’Twilight’-skaberen Stephenie Meyer har livet efter vampyrkrøniken budt på bogforlæg samt manuskript til sci-fi’filmen ’The Host’. Ligesom lignende filmatiseringer af YA-bøger formåede den ikke at fange kernesegmentet med tilnærmelsesvis samme effekt som ’Twilight’ og ’The Hunger Games’.

Young Adult-euforien har lagt sig, siden Lionsgate droppede den fjerde og sidste film i ’Divergent’-serien.

Til gengæld kan den kommende ’Death Note’ måske skabe grobund for Netflix og andre streamingtjenester som platform for fantasyfyldte ungdomsfortællinger.

Læs også: Det skal du streame i august: Danskpræget gyserserie, undervurderet tv-perle og ventet superheltesammenstød

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af