‘Simona overlever’: DR3’s ‘Prinseser fra Blokken-spinoff river i hjertet

Øjenvipperne er kunstige og lange og plirrer, når de blå øjne ser ned. Det sker ikke tit, for Simona, prinsessen fra blokken, kigger direkte ind i kameraet når hun genkalder sig en barndom præget af misbrug, hårde stoffer og tremmer for vinduerne. I dag er hun endnu bare 16 år, men Simona er med egne ord »en gammel sjæl«. Hver dag forsøger hun ikke at lade mareridtsbillederne af ham, der forgreb sig på hende, da hun blot var fire år, trænge sig på.

»Han ødelagde min barndom, men han skal ikke få lov til at ødelægge mit liv«, siger Simona trodsigt og suger på en af sine mange cigaretter – vagtsomt bevidst om seerens blik på hende. Hun vil ikke ynkes.

Siden DR3’s realityserie ’Prinsesser fra blokken’ blev en gigantsucces i 2016, og et af de mest sete programmer fra kanalen til dato, har fascinationen af de rapkæftede, plastikfantastisk-piger fra vestegnen affødt spin-off-serierne ’Siri – en prinsesse giver aldrig op’, og nu ’Simona overlever’.

Gudesmukke (med eller uden tung makeup) Simona løftede allerede lidt af sløret for sin dystre fortid i ’Prinsesser fra blokken’, men i ’Simona overlever’ lægges alle kort på bordet, i hvad der for den uindviede kan lugte af klassisk reality-svælgen i skæve, over-the-top eksistensers beretninger fra lavere sociale lag, der særligt i senere år har fået den kreative klasses opmærksomhed som eksotisk-kulturelt guilty pleasure-tv.

’Simona overlever’ er imidlertid en mavepuster, der gør seerens sensationslyst til skamme med sin usentimentale udlægning af et misbrugsbarns kamp for ikke at falde igennem sprækkerne i det samfund, der uden for blokmiljøet ser hende som en sociologisk kuriositet indhyllet i trailer trash-glamour.

»Jeg ville ikke have en eneste tanke, jeg ville ikke være i min krop. Jeg var grænseløs«, fortæller Simona om årene, hvor hun opdagede, at små glitrende »krystaller« og sprut i lange baner kunne drukne flashbackene af at sidde nøgen i et koldt badekar som lille pige og mærke blodet fryse til is i årerne. Hun gik ud af skolen i 6. klasse.

Som det gør sig gældende for samtlige teenagere i dag, er Simonas unge år visuelt veldokumenterede, og således skorter det ikke på billeder og videoer af hende som 12-årig med alt for voksenseksualiseret attitude og baner af kokain – og på intensiv med slanger i armene efter en nær fatal overdosis. Man kommer tæt på, og seriens bid er skarpt den velkendte reality-formel til trods, når Simonas voice-over reflekterer over konsekvenserne af sin virkelighedsflugt, både for hende selv og relationerne, der opgav at sætte ind.

På sin 13-års fødselsdag blev Simona placeret på et opholdssted. Hun stak af og levede på gaden i månedsvis, indtil hun blev fanget af politiet, hvis hunde hun forsøgte at undslippe til fods. Simona røg i ungdomsfængsel sammen med lutter hårde drenge, men det var bag murene, at hendes liv vendte. ’Simona overlever’ illustrerer, hvor vigtig en rolle institutioner og kompetent personale kan spille for at indgyde forråede unge tro på, at de også har en værdig plads i samfundet.

Det er ikke uvæsentligt at blive mindet om i en tid, hvor medier og ministre er ved at miste viljen til at kaste ressourcer efter dækningen af og rehabiliteringen af kriminaliserede unge på tværs af grænsesamfund. Men det kræver dæleme også personlig viljestyrke, som Simona demonstrerer.

Lyserøde neonlys blinker provokerende reality-glittet, når prinsessen genkalder sig rusen i blodet, og billederne kontrasteres effektivt af nærværende samtaler med den tidligere tilsynsværge og faren, hvis selskab stadig bringer barnet i divaen op til overfladen. Simona er i gang med en skrøbelig proces for at stykke stumperne af sit fragmenterede liv sammen, og det gør så meget desto mere ondt at se hende vente forgæves på, at faren skal tage med hende til psykolog for at høre om barndomstraumerne, han aldrig selv så.

Hvad fanden er det for en forælder, tænker man oprørt, men som det også var tilfældet med sidste års ’Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’, vil Simona ikke pylres om af den bekymrede seer. Hun fisker ikke efter anerkendelse for at stå frem, men skal immervæk have den alligevel sammen med hele redaktionen på DR Ung for at have skabt en serie, der både river i hjertet og maner til eftertanke over samfundets medansvar for at hive Simona’erne derude ind fra kanten.

Anmeldelse baseret på to ud af tre afsnit. 

Læs også: DR3 har gjort det umulige: Kanalen er nu uundværlig