En torsdag i januar tropper den danske presse op til præsentationen af DR’s nye søndagssatsning ’Liberty’, der har Sofie Gråbøl, Connie Nielsen og Carsten Bjørnlund i nogle af de bærende roller.
Midt i virvaret af journalister og kamerafolk, som med 10-minutters-intervaller farer fra interview til interview, sidder manden bag serien, Asger Leth, i hastig færd med at indtage en sandwich midt mellem bygerne af spørgsmål.
Som han sidder der i en grøn klunkesofa på Rungstedlund, virker han faktisk ganske afslappet i de ellers hektiske rammer. Men den største udfordring er jo også overstået. Det har nemlig været noget af et ansvar at omsætte Jakob Ejersbos klods af en roman til miniserie.
Selv bruger Leth ord som »angstprovokerende« og »grænseoverskridende. Alligevel havde han en tyrkertro på, at han var den rette til at løfte opgaven:
»Personligt følte jeg, at det var en historie, der havde resonans hos mig. Jeg følte, at jeg havde oplevet den. Og jeg tænkte, at det her er en bog, som på et eller andet tidspunkt bliver lavet af nogen, og hvorfor skulle det ikke være mig, når jeg føler, at jeg måske har vinklen på det?«, spørger han.
»Jeg tror, at det er sådan, man skal angribe de fleste ting, man gør i forhold til at lave film og tv. Man skal ligesom sige: ’Hvorfor mig?’«.
Eventyrlyst og lokale piger
’Liberty’ er afdøde Jakob Ejersbos sidste roman i Afrika-trilogien, som var inspireret af hans egen barndom og ungdom i Tanzania. Bogens hovedperson Christian flytter til Tanzania med sine forældre og spæde lillesøster. Faren Niels forsøger som Danidas lokale ansigt at organisere bønderne i fagforeninger, og moren Kirsten er sygeplejerske. Mens de voksne forsøger at redde verden, udforsker Christian det unge lokalmiljø med sin nye ven Marcus, der blandt andet viser ham klubben ’Liberty’, som bogen er opkaldt efter.
Samtidig følger vi Katrina og Jonas Larsson, som driver et lokalt savværk, mens de samtidig lever en luksuriøs tilværelse.
Da Asger Leth første gang læste ’Liberty’, virkede dens univers højst genkendeligt. Som søn af Jørgen Leth er han siden 1982 kommet meget på Haiti. Da han var barn og teenager, gennemgik han derfor mange af de samme ting som bogens hovedperson Christian.
»Christians kommer til Tanzania med sin forældre. Han lever et liv i det der expat-miljø, hvor de alle har enormt travlt med at skulle redde verden og har enormt travlt med at være til gin & tonic-receptioner hos hinanden, men glemmer deres børn og alt det dér på vejen. Jeg har jo også levet det liv, hvor jeg som 13-14-15-årig blev venner med de andre expat-børn, for der er ligesom ikke andre at lege med, og man skal jo have nogen at lege med, når man er i den alder«, forklarer han.
»Så bliver man 15, 16 og 17, og så bliver det også til forelskelse i døtrene til de udstationerede, og så bliver det senere hen de lokale piger, når man blev lidt mere eventyrlysten. Stikke af om natten og gå på diskoteker – det, der svarede til ’Liberty’. Den klub kender jeg. Jeg har været der. Og det var min kammerat, der havde den. Så jeg har ligesom været der på en eller anden måde. Haiti er ikke Afrika, men det er på den skive af Afrika, der er tabt i Caribien«.
En kile efter scandic noir
Hvorfor er en serie om 1980’ernes Tanzania relevant for nutidens Danmark?
»Det interessante er, at det er en omvendt integrationsrejse. For vi har det jo for eksempel med at se på folk, der kommer til Danmark, og sige: ’Jamen hvorfor forskanser alle de der folk sig i ghettoer’, og ’de integrerer sig jo ikke’ og sådan noget«.
»De her expat-miljøer bygger også mure udadtil. De tager derned og bilder sig ind, at de skal redde de lokale. Samtidig bygger de en mur op, hvor de sidder og holder dinner parties med alle de andre hvide expats. Og det er lige før, at nogle af dem synes, det er lidt farligt derude«.
I opløbet til projektet har Jyllands-Posten skrevet om, at Jakob Ejersbos ven Ole Christian Madsen i 2015 fik sit forslag om at lave en ’Liberty’-serie afvist af DR, hvorefter I begyndte produktionen af jeres ’Liberty’-serie. Synes du, at forspillet har været lidt uskønt?
»Selvfølgelig er det uskønt, fordi det pludselig er noget, jeg læser mig til i aviserne. Ellers vidste jeg ikke noget om det, andet end at hele den danske filmbranche havde hørt i mange år, at O.C. (Ole Christian Madsen, red.) havde rettighederne til de her bøger. Men det har man jo været udsat for 10.000 gange før, hvor instruktører og producenter har haft rettighederne til noget, som de så ikke får handlet på. Det er det eneste, jeg ved.
Hvis han har en anden historie omkring DR og forløbet, så må han ligesom… Det er ikke noget, jeg har brugt energi på. Jeg har bare været i min boble og skrevet«.
Det er første gang, DR laver et søndagsdrama baseret på et forlæg. Men hvad synes du ellers, at serien gør anderledes end DR’s tidligere søndagsserier?
»DR-dramaserier i de senere år har været præget af scandic noir, og vi er mere ensemble-agtige. Jeg synes, det er spændende, at vi kan få lov til at have et ensemble–cast på en måde, som tager alle de der lag alvorligt. Christian og Marcus er et lag, og familien Knudsen, forældrene, er et lag, og de er nærmest også hver deres lag«.
»De får lov til at være på hver deres plan og være fascinerende og spændende i sig selv. Og derudover er det en serie, som lægger vægt på tekstur, stemning, dufte og lyde, og som ikke bare er kølighed og plot. Der er på en måde lidt mere sensation i den. Men jeg vil jo ikke sidde og sige noget dårligt om DR Drama«.
Nej, men flere har fremhævet på det seneste, at DR’s dramaserier har oplevet en vis metaltræthed.
»Ja, måske var det på tide, at der ligesom sker noget nyt. Jeg vil jo ikke sidde og sige, at ’nu har vi skabt en ny bølge’. Det her er et værk. Det er en miniserie. Den er baseret på en fantastisk bog, som mange i Danmark kender, og det kan være, at det er enestående, og at det ikke bliver lavet igen«.
»Det er ikke, fordi at alle nu skal svømme den vej. Men det er måske meget rart, at der kommer noget, som ligesom siger: ’Hov, pause! Der var scandic noir før, så sætter vi en kile ind, og nu laver vi det her. Så kan bordet være rent til alt det, der kommer nu«.
’Liberty’ får premiere på DR1 søndag den 25. februar kl. 20.00.