Kanye West er tilbage på Instagram – postede valentinsbilleder uafbrudt i syv timer

Kanye West er tilbage på Instagram – postede valentinsbilleder uafbrudt i syv timer
Kanye West og Kim Kardashian West (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

For snart et år siden trak Kanye West sig totalt fra sociale medier, da han slettede sin Twitter og Instagram. I går genstartede han endelig sin Instagramprofil, og han brugte syv timer på at dele billeder på platformen – et nyt billede ca. hvert tiende minut.

Det første billede var en valentinshilsen til hustruen, Kim Kardashian West:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af Kanye West (@kanyewest) den

Det viste sig senere, at dette billede var en slags programerklæring for de følgende timer – hvis man da kan sige det om Instagram-forbrug. Kanye satte det som profilbillede, og de følgende timer gik med at dele billeder af kendispar gennem tiden. Madonna og Sean Penn, Kurt Cobain og Courtney Love, Barack og Michelle Obama – intet par kunne vide sig sikre!

Hele strømmen mundede så selvfølgelig ud i til sidst at dele billeder af Kim og Kanye. Kanye skulle dog måske have tænkt lidt mere over, hvem han delte billeder af. Man har for eksempel nok ikke lyst til at sammenligne sit forhold med Whitney Houston og Bobby Browns – ikke ligefrem det mest rosenrøde forhold i retrospekt. Derudover – og jeg er ked af at sige det til dig, hvis du har lært dansk og sidder og læser med, Kanye – Aaliyah og Tupac Shakur dannede aldrig par, og Aaliyah var desuden kun 17, da Tupac døde i 1996.

Det bliver spændende at se, hvordan Kanye fortsætter sin tilbagevenden til de sociale medier. Især, hvis han begynder at dele ud af sine mange Twitter-guldkorn igen.

Læs også: Justin Bieber genopliver gammelt, men genialt Kanye West-tweet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af