Cyklussen slutter. Serien, der startede tv-seriernes guldalder, the one and only ‘The Sopranos’, får nyt liv efter over et årti med vinblade og forplejning i serielands himmerige.
I hvert fald har seriens skaber, David Chase, sammen med manuskriptforfatteren Lawrence Konner (som desværre har et noget broget curriculum) solgt en forhistorie til det banebrydende gangsterepos til selskabet New Line Cinema.
‘The Many Saints of Newark’ er titlen på projektet, som finder sted i 1960’erne under optøjerne i New Jersey imellem fraktioner af afroamerikanere og den italienske mafia, som sammen danner et brandpunkt i den kriminelle underverden. Ifølge Deadline vil David Chases film-prequel indbefatte flere karakterer fra den mytemomspundende serie i yngre udgaver.
Vil fortiden mon give et klarere svar på seriens legendariske dangling cause på dineren?
David Chases involvering vil udover producerrollen også kunne ses i valget af instruktør, hvor han ifølge Indiewire bør satse på seriekyndige Michelle MacLaren (‘Game of Thrones’, The Deuce’) og Taylor Sheridan (‘Wind River’).
Læs også: De 20 bedste HBO-serier nogensinde – drama