Navnet Michelle MacLaren ringer sandsynligvis ikke mange klokker hos selv velbevandrede tv-nørder, men hvis man har fulgt bare en smule med i seriernes guldalder siden årtusindskiftet, har man med garanti set adskillige serier med den canadiske instruktør ved roret.
MacLaren slog igennem på ’Breaking Bad’, hvor hun blev Emmy-nomineret to gange for sit suveræne instruktørarbejde på episoderne ’One Minute’ og ’Gliding Over All’. Senere vandt hun tv-branchens fornemmeste pris, Emmy’en for bedste dramaserie, som kreativ producer på ’Breaking Bad’. Ikke bare én, men to gange.
Instruktørens cv, der desuden tæller serier som ’Game of Thrones’, ’The Walking Dead’, ’Westworld’, ’Better Call Saul’, ’The Leftovers’ og den aktuelle HBO-serie ’The Deuce’, taler for sig selv. Særligt hendes talent for at eksekvere fremragende actionscener har gjort Michelle MacLaren til en af de mest efterspurgte tv-instruktører i verden. Og hun lader sig på ingen måde afskrække af selv de største projekter.
»Jeg havde en interessant oplevelse, da jeg lavede ‘Game of Thrones’. Jeg var i Marokko og stod på en bjergtop og planlagde et skud, mens jeg havde 600 statister ventende i periodekostumer. Så kom en kameraassistent op til mig og spurgte: ’Michelle, tænker du på de millioner af mennesker, der kommer til at se det her?’«, fortæller instruktøren, da vi taler med hende over en telefonforbindelse fra Los Angeles. Hendes svar var entydigt: »nej, det gør jeg ikke!«.
»Man kan ikke tænke på det andet – det bliver bare for overvældende. I stedet tænker jeg kun på at fortælle den bedste historie, jeg kan i det øjeblik, og det er dét, som er fantastisk ved at instruere«, fortsætter canadieren.
Uudforsket territorie
Michelle MacLaren er aktuel som konceptuerende instruktør på David Simon og George Pelecanos’ førnævnte serie om New Yorks underverden anno 1971, ’The Deuce’, hvis sidste afsnit netop er landet på HBO Nordic, så man nu har en fuld sæson at forlyste sig med. Og selvom den neorealistiske serie står i markant kontrast til MacLarens tidligere arbejde på stilistiske og actiondrevne storserier, tog instruktøren udfordringen op uden at fortrække en mine.
»’The Deuce’ var helt bestemt en verden, som jeg ikke havde udforsket endnu, fordi vi rekonstruerede New York anno 1971. Men det var stadig en verdensopbygningsudfordring for os«.
»Jeg kan virkelig godt lide at tilnærme mig materialet realistisk og jordnært. Så ligegyldigt om det er fantastisk som ’Game of Thrones’ eller mere grafisk som ’The Walking Dead’, prøver jeg stadig, inden for den specifikke genre, at placere tilskueren i verdenen«, fortæller MacLaren.
’The Deuce’ skildrer undergrundsmiljøet omkring 42nd Street på Manhattan, hvor storbyens red light district levede i bedste velgående i 1970’erne. Ligesom i David Simons mesterstykke ’The Wire’ viser den nye HBO-serie de flydende grænser mellem politiet, gangsterne, alfonserne og deres prostituerede.
»Der var en spændende energi, og på overfladen var det et meget opportunistisk område. Men når man så kommer bag lukkede døre, ser man den barske virkelighed, og hvad der egentlig foregår«, bemærker MacLaren.
Transaktionel sex og sværdkampe
Forud for serien lavede instruktøren tonsvis af research med sit produktionshold. De ville lave serien så autentisk som muligt – helt ned til specifikke plakater og skilte.
»Det var virkelig udfordrende at udføre, for New York ser på ingen måde ud som i 1971. Og så har jeg aldrig været i New York i 1971, og hvis jeg havde, ville jeg have været for ung til at huske det«, griner Michelle MacLaren.
»Samtidig var vi begrænset på pengepungen, så man var nødt til at se på det lidt som et stykke af en tærte: Hvad har jeg brug for at se i en bestemt scene?«.
Sammen med David Simon og George Pelecanos var MacLaren meget opmærksom på at gå uden om klichéerne inden for skildringen af prostitution og gangstermiljøet. Det var vigtigt, at ’The Deuce’ blev en realistisk skildring og ikke stereotyper på slap line. Vejen dertil var blandt andet samtaler med nogle af de mennesker, som havde levet i 1970’ernes underverden i New York.
»Vi snakkede med kvinder som var prostituerede på det tidspunkt og så blev pornostjerner. For nogle af dem var det bare deres job. Det var en forretning, og nogle af dem var endda meget stolte af at blive pornostjerner, mens nogle slet ikke følte sig tilpas«, fortæller instruktøren.
Og selvom der umiddelbart er langt fra den realistiske miljøskildring til det fantastiske univers i ’Game of Thrones’, var det blandt andet erfaringerne fra de krævende actionscener på ’Game of Thrones’, som hun trak på.
»Det lyder nok lidt usædvanligt, men i en actionsekvens dekonstruerer du for så at rekonstruere. I en actionscene er det meget vigtigt at fortælle en historie med scenen. Du er nødt til at vide, hvem du følger. På ’Game of Thrones’ filmede jeg en scene med 60 fyre i sværdkamp, hvor to sider kæmpede mod hinanden – og de havde alle sammen identisk tøj på… om aftenen… i mudderet!«, fortæller instruktøren begejstret.
For at kunne finde hoved og hale i de to kæmpende sider var hun nødt til at lade kameraet fortælle historien, så tilskueren ikke blev i tvivl om, hvem man fulgte. Og selvom det ikke bugner af enorme, koreograferede sværdkampe i ’The Deuce’, var hendes fortællingsbevidste kameraarbejde stadig seriens kerne.
»Det betyder ikke noget, om du laver action, drama eller komedie. Man er nødt til at tænke på, hvilken følelse man vil fremkalde, og hvilken historie man vil fortælle«.
Coster-Waldau, det må du altså ikke!
Michelle MacLarens ilddåb på ’Game of Thrones’ blev et af de vigtigste afsnit i fortællingen om Jaime Lannisters overgang fra selvfornægtende fægtemester til selvhadende ridder uden sværdhånd med et mål om at vende skuden 180 grader.
’The Bear and the Maiden Fair’ var det absolut mest krævende afsnit for instruktøren. I en scene bliver Brienne af Tarth sendt i gladiatorkamp med en vild bjørn af de sadistiske lejesoldater på Harrenhaal, mens Jaime kommer sjælevennen til undsætning. I store dele af scenen blev der ikke brugt cgi, men en rigtig bjørn, og det var selvsagt en udfordring.
»Når bjørnen ramte hende, var det et rigtig slag. Briennes stand-in var så træneren i en lyserød kjole og en paryk«, fortæller MacLaren.
Filmholdet filmede scenen i både Belfast og Los Angeles, hvor de byggede hele kulissen på en parkeringsplads, hvor de kunne slippe bjørnen løs, og her fik Nikolaj Coster-Waldau også rigeligt at se til.
»Nikolaj ville gå ned til bjørnen, men jeg var nødt til at sige til ham: ‘Nikolaj, det må du altså ikke!«, griner hun.
»Nikolaj elsker at lave sin egen action. Han er ikke bare en fantastisk skuespiller, men også i god form, og så bidrager han utroligt meget – han er en suveræn samarbejdspartner«.
Skulle have instrueret ’Wonder Woman’
Siden debuten på ’The X-Files’ i 2002 har Michelle MacLaren stået midt i tv-branchen, mens den har undergået en kæmpemæssig udvikling, hvor Hollywoods fineste skuespillere og instruktører nu valfarter mod tv-stationerne og streamingtjenesterne.
Hendes højtanerkendte arbejde er da heller ikke gået ubemærket hen i filmbranchen: Hun var den første instruktør, som blev tilbudt at instruere ’Wonder Woman’, men MacLaren forlod projektet på grund af kreative uoverensstemmelser – angiveligt fordi hendes vision om en actiondrevet oprindelseshistorie inspireret af ’Braveheart’ gik mod produktionsselskabets ønsker.
»I årenes løb er jeg blevet tilbudt at instruere forskellige spillefilm, som jeg ikke har kunnet lave eller ikke har ønsket at lave. Men jeg vil gerne lave en film, når den rigtige mulighed kommer. Jeg har været virkelig heldig, fordi jeg har fået lov til at instruere fantastisk tv, og når jeg laver min spillefilm, vil jeg virkelig gerne have, at den også bliver fantastisk«, griner instruktøren, der igennem sin karriere har arbejdet med de største manuskriptforfattere i tv-branchen – fra Vince Gilligan til Damon Lindelof.
Er dit mål at få tv-afsnit til at ligne en spillefilm?
»Jeg går altid meget filmisk til værks. Jeg tror på, at vi laver minispillefilm, når vi instruerer tv. Det er min tilgang, så når jeg instruerer, gør jeg det på den måde. Men det tror jeg også, at publikum ønsker, så det er fantastisk for os instruktører. Vi ville bare ønske, vi havde mere tid og flere penge«, griner hun.
Oplever du nogle gange, at tv-instruktører ikke får den anerkendelse, de fortjener, fordi credit ofte går til manuskriptforfatterne?
»Jeg synes, at den udvikling, man har set, viser, at nogle af de bedste ting, der bliver lavet i dag, er inden for tv. Tv er traditionelt et forfatters medie, men det bliver mere og mere et instruktørmedie.
Kravet om, at tv skal være mere filmisk, er samtidig blevet større og større. Publikum har højere forventninger, og som resultat bliver der lagt mere ansvar på instruktøren, mens de virkelig gode showrunners og kanaler forstår at lade filmskabere være filmskabere. Jeg føler virkelig, at de serier, vi får lov til at instruere, har åbnet dørene til filmbranchen mere kraftfuldt end før i tiden«.
Hele første sæson ’The Deuce’ kan ses på HBO Nordic.
Læs også: Min største tv-helt viser vildfarne dramaserier tilbage på rette spor