‘Wild Wild Country’: Netflix-dokumentarserie om invaderende sexkult får én til at tabe kæben
I kapløbet om streamingkunderne producerer Netflix som bekendt svimlende mængder originalmateriale, og selvom de største budgetter uden tvivl går til tjenestens fiktionsindhold, bliver der også investeret stort i dokumentarserierne. Med true crime-serierne som kongerne, men nu også med dybdegående historier om andet end mord på unge kvinder, som den roste politidokumentarserie ’Flint Town’ og nu den vilde vilde ’Wild Wild Country’, produceret af Jay og Mark Duplass.
Gennem 1970’erne prædikede den indiske guru Bhagwan Shree Rajneesh om fri sex uden for ægteskabet og meditation fra sit fristed i Pune, mens spiritualitetssøgende mennesker fra hele verden strømmede til. Men da den indiske regering forsøgte at sætte en stopper for den voksende kult, besluttede Rajneesh sig for at igangsætte et utopisk projekt.
I 1981 drog han og det rødklædte følge mod den lille amerikanske landsby Antelope i Oregon, hvor de for 100 millioner dollars byggede et selvforsynende samfund kaldet Rashneeshpuram. Ikke overraskende var Antelopes 40 indbyggere ikke spor glade for, at en »sexkult«, som de kaldte det, pludselig tog del i lokalsamfundet.
Det er denne konflikt, som brødrene Chapman og Maclain Ways Netflix-dokumentarserie portrætterer, og det går ikke stille for sig.
Gnidninger mellem de konservative Antelope-beboere og de frisindede tilflyttere eskalerede nemlig hurtigt til decideret oprustning. Den før så fredelige kult signalerede med storindkøb af automatrifler, at de ikke ville finde sig i de lokales chikane, der blandt andet indebar sloganet »Better dead than red« med reference til kultens røde beklædning.
Stemningen mellem de to lejre blev ikke bedre af, at kultmedlemmerne overtog Antelopes byråd og borgmesterpost og officielt omdøbte byen til Rajneesh.
Ikke overraskende tiltrak konflikten sig stor opmærksomhed, og den endte med at få intensiv, landsdækkende mediedækning. Hurtigt dukkede den ene mere vanvittige historie efter den anden frem – blandt andet om flere forsøg på mord og FBI’s hidtil største sag om ulovlig telefonaflytning.
Det var dog ikke guruen selv, der orkestrerede de kriminelle tiltag, men derimod hans magtgale sekretær og talskvinde Ma Anand Sheela, hvis liste af ugerninger bygges længere og længere i løbet af seriens seks afsnit.
I forbindelse med Rajneesh-bevægelsens forsøg på at få indflydelse i Wasco Countys bestyrelse salmonellaforgiftede hun eksempelvis over 750 personer – tilsyneladende udelukkende for at sende et budskab… Og så udsatte hun Rajneeshpuram-beboerne for både aflytning og ufrivillig bedøvelse.
Guruen Rajneesh døde i 1990 og er derfor ikke blandt dokumentarseriens mange interviewpersoner. I stedet gøres der plads til hovedaktører fra alle sider af konflikten. Vi lytter både til de utilfredse Antelope-borgere, delstaten Oregons advokater og Rajneesh-følgerne, som alle har forskellige syn på de snart 30 år gamle begivenheder.
De fleste er både engagerende og karismatiske at lytte til, men der er ingen tvivl om, at prisen for bedste talking heads-optræden skal gå til førnævnte Sheela, der i samtiden blev kendt for at trash-talke journalister og slynge kontroversielle udtalelser som »tough titties« af sted på nationalt tv. I en alder af 68 er hun ikke blevet mindre rapkæftet og selvsikker. Mens hun genfortæller sin utrolige historie, bliver der således ikke holdt igen med sprængfarlige ytringer og følelsesudbrud.
Serien holder sig heldigvis fra akavede rekonstruktioner, der kunne have taget én ud af oplevelsen. Instruktørduoen har nemlig fået adgang til læssevis af arkivoptagelser, der kommer overraskende dybt ind i kultens kamre og effektivt placerer os i 80’ernes USA.
’Wild Wild Country’ tager sig gennem sine mere end seks timer god tid til at sætte os ind i konflikten. Det er også nødvendigt, for halvvejs breder kampen sig på flere fronter.
Da Rajneesh finder ud af alle de luskede planer, som Sheela har udført bag hans ryg, bryder helvedet nemlig løs internt i Rajneeshpuram. Efter fire års tavshed genoptager han talerrollen for at kunne ønske død og dårligdom over sin tidligere talskvinde, der nu er flygtet til eksil i Tyskland. Samtidig forsøger FBI og den amerikanske stat med ufine metoder at få ham udvist fra landet for brud på immigrationslovgivningen.
Serien bliver således bedre og bedre for hvert afsnit, og i sidste halvdel taber man simpelthen underkæben over alle ting, som Sheela og hendes inderkreds lykkedes med at udføre. Samtidig medfører den tålmodige opbygning, at man mod slutningen nærer stor sympati for de medvirkende, selvom de i fortiden kan have handlet uhensigtsmæssigt.
Det er for eksempel utroligt, at man rent faktisk ender med at føle for Jane Stork, der i sine Rajneesh-dage, under Sheelas befaling, forsøgte at slå et kultmedlem ihjel med en giftindsprøjtning. Det viser, at brødrene Way vil mere end de saftige skandalehistorier. De tegner menneskeportrætter, som kan mærkes.