KOMMENTAR. I 2011 blev Lars von Trier som bekendt erklæret for persona non grata på filmfestivalen i Cannes, der ellers havde været hans andet hjem siden debuten med ‘Forbrydelsens element’ i 1984.
Det skete, efter han på en berygtet pressekonference med en ubekvem Kirsten Dunst ved sin side rodede sig ud i en længere forklaring af sin komplicerede forhistorie, hvor han hele sin opvækst troede, at hans far var jødisk, og at han dermed var ud af en traditionsrig jødisk slægt, indtil moren på sit dødsleje fortalte ham, at hans far i virkeligheden var en tysk mand, han aldrig havde kendt.
Sætningerne »jeg forstår Hitler«, og »jeg er nazist« gik verden rundt helt uden kontekst, og det har haft store konsekvenser for Trier personligt og karrieremæssigt. Han blev afhørt af fransk politi og truet med fængsel, han gav sig selv mundkurv på, finansierer truede med at boykotte ham, og den i dag i dag synes bemærkningerne at præge hans omdømme i udlandet. Så sent som i dag kan man læse et anderkendt filmmedie som The Playlist indlede deres videreformidling af gårsdagens nyhed her på sitet om Triers kommende filmprojekt med sætningen: »Det er svært at have meget sympati for manden, men den danske instruktør Lars von Trier har haft en hård periode de seneste år«.
At nazi-tumulten har præget Trier dybt, kan man få vished om, når man ser interviewet fra i går, hvor han selv tager initiativ til endnu engang at forklare, at han naturligvis ikke er nazist. At han gør det netop nu, kan muligvis skyldes, at episoden spiller en afgørende rolle for hans kommende films fremtid.
Lige nu venter filmverden nemlig i spænding på, om ‘The House That Jack Built’ bliver indlemmet i Cannes-festivalens hovedkonkurrence, sådan som Trier og Zentropa har håbet på og nok også regnet med. Filmen var overraskende udeladt fra offentliggørelsen af hovedparten af programmet i sidste uge, og siden har rygterne floreret lystigt. Indiewire rapporterede tidligt, at Cannes-festivalens bestyrelse havde diskuteret helt op til annonceringen, om de ville tillade Trier at vende tilbage, og The Playlist skrev i går, at filmen efter sigende var blevet tilbudt en plads uden for konkurrencen, hvilket Trier ifølge mediet afslog (det ville da også være noget mindre prestigefyldt og måtte ses som en klar degradering).
I dag fortæller Deadline.com så, at Cannes-programchef Thierry Fremaux i et fransk radiointerview med Europe 1 udtaler, at festivalens præsident Pierre Lesucure »virkelig har arbejdet de seneste dage for at fjerne hans persona non grata-status, som han (Trier, red.) fik for syv år siden, med tanke på at det måske er tid til at give ham en plads igen som filmskaber«.
Det er en overraskende melding, idet Fremaux allerede i 2013 sagde til Screen Daily: »Lars von Trier blev erklæret for persona non grata af festivalen i 2011… Det betyder, at han blev erklæret for persona non grata i 2011 og aldrig blev erklæret persona non grata for evigt«.
Så hvad… 2011 til andet er bestemt, Cannes Film Festival? Noget tyder i hvert fald på, at der ikke er enighed blandt festivalens beslutningstagere om, hvorvidt Trier allerede er tilgivet – eller om han bør tilgives. Fremaux og Lesucure kæmper formentlig for Triers comeback på grund af det symbiotiske forhold mellem festivalen og instruktøren gennem så mange år, og fordi årets festival i høj grad kan bruge det skud provokation og evne til at dele vandene, som seriemorderfilmen ‘The House That Built’ utvivlsomt vil bringe. Filmen vil automatisk blive den vel nok mest ventede på festivalen.
På den anden side kan man tænke sig, at nogle af de mere kommercielt tænkende aktører blandt Cannes-bestyrelse og festivalens finansierer taler imod. Her kan det også spille ind, at Lars von Trier og Zentropa har været i vælten i MeToo-bølgen, og det synes med andre ord at være temmelig sikkert og vist, at det ikke er filmens kvalitet eller udtryk, der forhindrer den i at blive udtaget, selvom den efter sigende skulle være en barsk affære. Indholdsfolkene siger god for den – men Trier som person mangler blåstemplet.
Hvis nogle i festivalens magtcirkler simpelthen mener, at Trier slæber for meget ballade med sig til Cannes, er det en strategisk beslutning, der virker dum, al den stund at festivalen i høj grad lever af den slags kontroverser (blandingen af progressiv filmkunst, skandaler og glamour er festivalens dna, og ‘The House That Jack Built’ kommer med alle tre) – men i det mindste et argument med en form for logisk rationale bag.
Hvis argumentet mod Trier stadig er naziudtalelserne og hans status som persona non grata, er det ikke blot uforståeligt, når nu stemplet ifølge Fremaux kun gjaldt for den ene årgang. Det er også selvhøjtideligt, antihumanistisk, en bevidst misforståelse og i modsætning til alt, hvad den progressive, kunstelskende, ytringsfrihedsforkæmpende festival bør stå for. Der er vel ingen, der i ramme alvor kan mene, at der er den mindste lille nazistiske tendens i Trier.
I radiointerviewet siger Fremaux, at der »måske kommer en annoncering«, og adspurgt, om han ikke vil lave offentliggørelsen direkte i radioen, svarer han: »Det gjorde jeg på en måde en lille smule«.
Men alene det, at det så tydeligt er andre hensyn end de filmkunstneriske, der strides om bag tæppet og definerer en films udtagelse, er en lille skamplet på festivalens gode ry og rygte.
Læs også: Lars von Trier løfter sløret for sit kommende filmprojekt – danske skuespillere i kikkerten
Læs også: Stort interview med Lars von Trier om Årtusindets Film, ‘The House That Jack Built’ og meget mere