Maya Albana
Fru Albana er en beskidt, ung dame. Hun har transporteret sig fra glad-i-låget-pop med Nice Device til tanke-pop med Blachman og Winding. Og nu står den altså på smudsigt, råt og kantet pige-rock, bagt på samme surdej som PJ Harvey, Elastica og Whale.
Ulykkelig kærlighed, brudte forhold og skænderier udgør en stor del af de personlige teksters univers. Lyden er også ærlig fra væg til væg. Barsk. Rå. Ubarmhjertig og umiddelbar. Alt skal siges – også det svære, og det må gerne være i et mørkt rum med mørkegrønt stof på væggene.
Men så alligevel ikke. Musikken trænger ikke ud i krogene. De musikalske knager mangler – sangene falder simpelthen ned på gulvet og vikler sig ind i hinanden. Kun få river sig løs fra den rumsterende og insisterende bas, den dunkende stortromme, og vokalen uden noget særligt over sig. De få sange har det, størstedelen mangler: overraskelser, særlige fornemmelser og variation.
‘Oh, Suddenly Over’ er pladens bedste og sidste nummer. Efter en halv time i selskab med det kantede, er det stille nummer en velkommen sværm af krøllede toner – og en stemme, der bekræfter, at der alligevel er noget at komme efter.