LCD Soundsystem gav Heartland en storslået fest at gå hjem på
Har man én gang oplevet LCD Soundsystem live, ved man, at det er en oplevelse, som det er værd at vente på. Men man ved også – omtrent – hvad man får.
Afslutningskoncerten på Heartland mindede derfor på mange måder om afslutningskoncerten for to år siden på Roskilde, men den leverede så også det forventede sus, der kun sjældent udebliver, når James Murphy kommer til byen med sine otte-ni lydassistenter. Sammen bevæger de sig roligt rundt i den omrejsende maskinpark af keyboards og percussioninstrumenter, der – foruden spejlkuglen og et imponerende gennemtænkt lysshow – kendetegner et foretagende, der minder om noget så egentlig u-punket som en totaloplevelse.
Bandet lagde stærkt fra land med ’You Wanted a Hit’, der live løfter sig betragteligt op over studieversionen, ’Tribulations’ og ’I Can Change’. Med den tretrinsraket fyret af – og med tanke på, at spejlkuglen endnu manglede at blive tændt – havde feststemningen særdeles gunstige betingelser.
Murphy ligner altid en mand, der lige er vågnet efter en kolossal druktur – han gnider sig uophørligt i øjnene som en søvnig huskat. Kontrasten mellem hans opvakte rolle som perkussionist (særligt i koncertens første halvdel) samt hans ofte manisk forhippede sangforedrag og så den indadvendte, søvnige slentren rundt, ligner mest en ubevidst måde at signalere kreativt overskud på: ’Jeg kan gøre det her, hvis du vækker mig kl. 4 om morgenen’.
En sløset aflevering af ordene – som for eksempel til ’Dance Yrself Clean’ – kan bære en form for selvstændig pointe, for når musikken pludselig eksploderer i et monumentalt breakdown, er kontrasten blot desto mere effektiv. ´Dance Yrself Clean’ er et monster live og skabte da også noget nær ekstatisk begejstring i publikumshavet.
De nye sange fra sidste års glimrende comebackalbum, ’American Dream’, gled sømløst ind i helheden, men især ’Tonite’ var som et elektrisk stød til nervesystemet. Og hvis man har fundet på så god en sangtitel som ’Emotional Haircut’, så skal bæstet også luftes! Her i en punket udgave.
Murphy veg modsat i Roskilde uden om hans karrieres tidlige højdepunkt, ’Losing My Edge’ – den måske bedste sang, der er skrevet om at halse efter tidsånden – men få vil nok tillade sig at brokke sig over det med tanke på, at vi i stedet fik serveret ’New York, I Love You But You’re Bringing Me Down’, der alt andet lige er som skabt til at afslutte ballet.
LCD Soundsystem præsenterede på Heartland en klar vision i lyd, lys og scenografi. Det forunderlige er, at magi ikke kan planlægges, men opstår i vekselvirkningen mellem en tæt sammenspillet enhed og et vidtløftigt kaos. I den forstand er Murphy og co. et skridt eller to foran de fleste kolleger på musikscenen.
Læs anmeldelse: Mew på Heartland Festival