Rhye leverede længselsfuldt liderlig soulfest på NorthSide

Klokken nærmede sig ti på NorthSides store finaleaften, men imens Beck skruede op for festkulørerne på Blå Scene, og Diplos team var ved at forberede et spektakulært lysshow på Grøn, herskede stilheden på festivalens mindste scene. Her indledte Rhye sit andet besøg i Ådalen med en slående afdæmpet version af debutalbummets ‘3 Days’, men responsen var ikke til at tage fejl af; danskerne elsker Mike Miloshs sofistikerede og længselsfuldt liderlige soulfusion.

Det skyldes først og fremmest den blege canadiers androgyne stemmebånd, der smyger sig om sin lytter i luftige, langstrakte fraseringer, og Milosh skulle også denne aften på NorthSide bogstaveligt talt blot knipse med fingrene og væde læberne, før det overmåde engagerede publikum kvitterede med en salig hujen.

Skønt Rhye nu er Miloshs soloprojekt (danske Robin Hannibal trak sig for flere år tilbage), bliver han i livesammenhæng bakket op af et fem mand stort, særdeles velspillende band, som udbygger og udfordrer de på plade så delikate og perfektionistiske kompositioner. Milosh ønsker tydeligvis at træde i karakter som multiinstrumentalist og rokerede således også denne aften rundt på scenen bag skiftevis trommer, tangenter og mikrofon.

Det kompromitterede heldigvis ikke den nidkære afstemning imellem strygere, bas og tangenter, og leveringerne af de nye sange fra dette års ‘Blood’ emmede af vellyd og ekvilibrisme, når huggende strygersoli umærkeligt blev afløst af basdrevne funkpassager. Imens Rhyes lyd på plade fremstår så færdig, at man kan betvivle potentialet for udvikling, formåede Milosh på NorthSide at demonstrere den faktiske spændvidde i udtrykket. Som på ‘Taste’, hvor han beviste, at et dansabelt omkvæd og smægtende strygerarrangementer ikke behøver udelukke hinanden. Flere sange blev udvidet med sydende, instrumentale outroer, med undtagelse af signatursangen ‘The Fall’, der af uransagelige årsager blev leveret i en lidt amputeret version.

Den energiske ‘Hunger’ udgjorde en medrivende finale med sine dansende basgange og forrygende trombonesoli, inden balladen ‘Song For You’ eskalerede i Coldplay-værdig fællessang med Milosh som kyndig dirigent for de forelskede strofer og tætte omfavnelser blandt publikum. Sommetider kan den intime fest være den mest engagerende.

Læs også: NorthSide: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser

Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.