Black Milk

Jeg døjer stadig med efterveerne fra et hold i nakken. Og jeg er oprigtigt bekymret for, at det aldrig går væk, fordi Black Milks nye album stadig roterer i cd-afspilleren konstant. Så nakkenikkende indbydende er pladen. Den 25-årige producer og rapper fra Detroit har ikke bare begået sit svendestykke men også lagt sig helt forrest i feltet.

Black Milk har udviklet sig enormt i forhold til den halvandet år gamle debut ‘Popular Demand’, som fint forenede soul-inficerede beats og opklippede samples. På ‘Tronic’ er lyden langt mere rå, rustik og syntetisk. De tunge, tribal-kantede trommespor er trukket frem i lydbilledet og ledsages af buldrende basgange og skurrende synthflader, der ville egne sig som soundtrack til en obskur sci-fi-film.

Men produceren Black Milk er også en mester i at tilføre det futuristiske og fandenivoldske udtryk glød og stemning. Jazzede hornsektioner, etniske strygere og velvalgte vokalsamples skaber en perfekt balance mellem det intense og intime, og det er albummets helt store styrke og charme.

Og minsandten om ikke rapperen Black Milk også er blevet bedre. Meget bedre. Hans flow og teknik er ganske enkelt formidabel – lyt bare til ‘Give the Drummer Sum’ – og så gør det mindre, at han stadig ikke formår at skrive tekster med et større udsyn. Det kommer forhåbentlig, og i så fald venter der et mesterværk forude. Black Milk er fremtidens mand og på ‘Tronic’ disker han op med den lyd, der vil trække hiphoppen ind i næste årti.