Herman Dune

I et underfundigt grænseland mellem kitsch, klichéer og respektfulde knæfald for traditionerne skiftevis slingrer og galoperer Herman Dune af sted gennem genrer og inspirationskilder. Den franske duo bestående af svensk-fødte David-Ivar Herman Dune og Neman Herman Dune får på deres færd tippet på hatten til folk som Leonard Cohen, Silver Jews’ Dave Berman og bukket ærbødigt ved både poppens, countryens og folkmusikkens grundpiller.

Makkerparret låner fra Cohens alvorstunge romantik og kvindekor, filtrerer det gennem et skævt Berman’sk perspektiv på små hverdagsbagateller, glatter tit ud med et lag ubekymrede rytmer og lader indimellem hele molevitten udspille sig på præriens åbne vidder.

Albummets to bedste sange ‘Someone Knows Better Than Me’ og ‘Lovers Are Waterproof’ tager et grundigt afsæt i countryens arketypiske æstetik og tematik – og her, hvor kitsch og klicheer overmandes af en oprigtig dyrkelse af traditionen, er Herman Dune klart bedst. Stærkt står også den lyriske side af sagen. Fra en banal undren over pressens evne til at skrive meterlange nekrologer få timer efter en berømtheds død, over sproglig veloplagtheder som »I knew I could trust you to give me a ride/like the ocean trusts the moon to give it a tide« bliver teksterne leveret med særegen charme og et næsten subtilt anstrøg af fransk accent.

Noget gigantisk album er Herman Dunes sjette af slagsen ikke, dertil er det for uforpligtende på en i længden lidt utilfredsstilende måde. Men en god lille plade ikke desto mindre.