Tekniske vanskeligheder tog magien af Clarissa Connellys artpop på Roskilde Festival

Clarissa Connelly lyder virkelig ikke som nogen anden på den danske musikscene lige nu. Hendes univers er en smuk blanding af eventyrlige, Enya-konnoterende melodier og næsten urkraftsagtige, synthrockede energiudladninger, der får hårene på armene til at rejse sig.

Men de stærke kvaliteter i Connellys sangskrivning kom langt fra til deres ret søndag aften, hvor tekniske vanskeligheder forsinkede koncerten 20 minutter og gjorde sceancen til en kamp for overlevelse for Clarissa og hendes lille orkester, der i dagens anledning både talte fem strygere, bas, guitar, adskillige synths og korstemmer.

De dugfriske, perlende numre som ’De Novo’ og ’A Blessing’ fra dette års flotte ep ’Tech Duinn’ virkede snublende og ubalancerede, og af og til skar urene vokalharmonier i lydbilledet, mens usikkerheden var svær at skjule for musikerne på scenen.

Mod koncertens slutning lod Connelly til at genvinde lidt af det gåpåmod, hun manglede i starten, og hendes vokal nåede endelig sine flotte, høje registre. Herfra lød de komplekse strygerarrangementer og korstemmer langt mere overbevisende, og på koncertens sidste nummer ’Lay Hold Eternal Life’ stod det klart, at Clarissa Conelly har et nærvær, der kan slå gnister.

Med et så ambitiøst setup er det altafgørende, at det hele kører på skinner, hvilket desværre ikke var tilfældet. Som publikum kunne man kun ærgre sig over, at hendes særlige sange gik tabt i noget så kedeligt som lydproblemer.

Læs også: Roskilde Festival: Fem koncertanbefalinger til mandag