Bruce Springsteen

Krisen kradser. Og hvis ikke Bruce Springsteen skulle besynge, hvorledes den almindelige og gennemsnitlige amerikaner påvirkes af den mildest talt ustabile økonomiske situation, hvem skulle så?

På bossens nye album gives der stemme til de menige mænd og kvinder, som ifølge Springsteen er de sande ofre for finanskrisen, mens finansfolkene, bankmændene og magthaverne er skurkene, som bærer skylden for den økonomiske deroute. Og skønt der næppe er røde tal på bossens egen bankkonto, så slipper han aldeles hæderligt fra at tage de undertryktes parti.

Tonen i sangteksterne er således vredere og mere resigneret end nogensinde før hos Springsteen. Som den store betonkugle i albumtitlen, der anvendes til at smadre bygninger med, er håbet blevet smadret for utallige amerikanere, der nu er nødsaget til at leve under krisens kummerlige forhold.

På den keltisk-inspirerede stomper ‘Death to My Hometown’ lyder det for eksempel: »They destroyed our families, factories / and they took our homes / they left our bodies on the plains / the vultures picked our bones«, mens Springsteen i den smukke ballade ‘This Depression’ erkender: »I’ve been down / but never this down / I’ve been lost / but never this lost«. Jo, det står skidt til.

Læs også: Hør de 10 vigtigste Bruce Springsteen-sange

Musikalsk er ‘Wrecking Ball’ ligeledes en særdeles solid størrelse, hvor Springsteen trækker på både den drevne stadionrock, gospel og folkemusikken. Til tider får sidstnævnte lidt for meget plads, så Lilholt-alarmklokkerne næsten er ved at bimle, men overordnet er albummet en fornøjelse at lægge øre til og en vred opsang til gribbene på Wall Street.