Kasper Bjørke

En af de store udfordringer i mødet mellem pop og elektronisk musik er at formidle sidstnævntes hang til repetition med førstnævntes vers-omkvæd-struktur. Mens electronica især tænker udvikling gennem gentagelse, er poppens strategi baseret på et spændingsskift mellem opbygning i vers og forløsning i omkvæd. På Kasper Bjørkes nyeste album vender og drejer denne udfordring sig på godt og ondt.

Albummets præmis er en ikke uinteressant todeling, hvor første halvdel består af fire popsange med Jacob Bellens som gæst, mens sidste halvdel er uden vokal og mere abstrakt. Popsangene strutter af potentiale ved starten af hvert nummer, hvor man straks begejstres og lytter spændt. Men desværre viser vokalens melodiske kurs og den rytmiske udvikling ofte at begrænse hinanden frem for at skabe nye muligheder: Mens melodierne bliver lovlig simple og monotone i deres gentagelse, får det rytmiske heller ikke plads til at udfordre sit udgangspunkt og opnå afveksling.

Læs også: Kasper Bjørkes favoritter fra 2011

På albummets anden halvdel finder man højdepunktet ‘Bohemian Soul’ (et samarbejde med Laid Back), hvor den melodiøse vokal og de elektroniske virkemidler faktisk møder hinanden og åbner et par skjulte døre til et frugtbart og stemningsfuldt drama.

‘Fool’ er utvivlsomt et grundigt gennemtænkt album. Og man er konstant på udkig efter at blive ‘narret’ under lytningen. Desværre er musikkens løgne hverken uhyggeligt grumme eller farligt sukkersøde. Måske består narrestregen i at vifte med den skinbarlige sandhed lige for ørerne af lytteren. Men sandheden er bare lidt kedelig af og til.