’Wonderful Copenhagen’: Sådan kan den københavnske underverden umuligt se ud
Filmfotografen Bo Tengberg (’Let’s Get Lost’ og ’Forbrydelsen’) har et vigtigt ærinde med sin debutfilm som instruktør. Han vil vise Københavns skyggeside og det inhumane liv, mange dagligt udlever foran øjnene på byens café-gængere i og omkring Kødbyen på Vesterbro som følge af human trafficking.
Det er derfor så meget desto mere ærgerligt, at ’Wonderful Copenhagen’ føles som et meget langt, indigneret læserbrev i Politiken, der er blevet stykket arbitrært sammen ud fra rudimentære principper om historiefortælling på film og uden nogen særlig indsigt i de miljøer, der forsøges skildret.
Tanja (Trine Pallesen) er i sorg, efter hendes fireårige datter er omkommet i en bilulykke. Det ved vi, fordi hun fortæller os det i filmens åbningsskud, men derefter kommer den fatale information ikke til udtryk gennem meget andet end en dyster grundstemning, der med altoverdøvende strygermusik, grå og regnvåde brostensgader og Tanjas livsforladte blik slår fast, at København også har en side, der er alt andet end wonderful.
I et forsøg på at genfinde en form for livsglæde åbner hun en cafe i hjertet af Kødbyen sammen med sin veninde Helle (Sarah Broberg). Men drømmen om at glemme fortiden ved at pushe friskpresset kaffe, glaserede muffins og økologisk pilsner fra fad bliver spoleret, da Tanja ikke længere kan få sig selv til at afvise de prostituerede, der dukker op i døren med tomme øjne. Hun ved godt, at caféens på overfladen charmerende stamkunde, gangsteren Carsten (Jens Andersen), konsekvent mishandler de trælbundne kvinder i en kælder i baggården.
Hun beslutter sig for at hjælpe den forslåede unge kvinde Mila (Julie Christiansen), der blev lovet arbejde på et dansk hotel af en venlig dame tilbage i Gdansk, men i stedet er blevet solgt ind i Carstens prostitutionsring, som han bestyrer med sin uduelige lakaj Allan (Casper Sloth), der dæmper sin dårlige samvittighed ved at skyde heroin i henved samtlige scener, han medvirker i. Man undrer sig over, hvorfor Carsten overhovedet tiltror ham ansvaret for sine værdifulde kvindeslaver, når han ved, at Allan dårligt kan rejse sig fra sofaen, når politiet banker på døren.
Det er bare en af mange mærkværdigheder i miljøskildringen af Vesterbros undergrund, hvor samtlige gangstere kan udpeges ud fra deres læderjakke og hættetrøje og alligevel går fri af politiet, selvom de gemmer nøglerne til deres narkobuler under dørmåtten og har ligene af ulydige kvinder liggende fremme på gulvtæppet til åbent skue for alle, der måtte slå vejen forbi.
Selvom de to meget virkelige verdeners sammenstød burde være materiale nok til en spillefilm (som i for eksempel ’Underverden’), kører manuskriptet ofte i tomgang, når vi ser hyppigt indskudte billeder af den kolde hovedstad, mens Tanja går ud med skraldet og tørrer borde af på caféen, selvom der næsten altid kun er en enkelt gæst – den samme fyr, der arbejder på sin MacBook ovre i hjørnet.
For at sikre en smule fremdrift introduceres vigtige plotelementer efter forgodtbefindende, som når vi får at vide, at Mila har en søn, som bliver holdt gidsel i Gdansk, så snart hun bliver præsenteret for en flugtmulighed. Det fremstår som et stort rod.
I det hele taget virker ’Wonderful Copenhagen’ ikke specielt interesseret i at beskrive hverken karakterernes indre liv eller de dynamikker, der gør, at prostituerede kan trække op og ned ad Istedgade, mens narko bliver solgt i stride strømme, uden at politiet kan gøre det store.
I stedet er filmen en flad skildring af en utroværdig menneskehandelsring, som slutter med et skulderklap og en påmindelse om, at det her altså sker i virkeligheden. Diskussionen om, hvordan man bør forholde sig til den barske kendsgerning som borger i et velfærdssamfund, tager filmen kun halvhjertet del i.
Kort sagt:
Københavns gangstere er klædt i læderjakker, hættetrøjer og med en konstant kanyle i armen, hvis man skal tro den velmenende no budget-debut ’Wonderful Copenhagen’. Filmen vil sætte fokus på den splittelse i brokvartererne, vi ofte vender det blinde øje til, men som ender med en stereotyp, flad og utroværdig skildring af den københavnske underverden.
Læs også: Første trailer til den stjernespækkede danske storfilm ’I krig og kærlighed’ er landet