En krigssatirisk klassiker: ’Dr. Strangelove’
Da ’Dr. Strangelove’ havde premiere i 1964, var Den Kolde Krig på sit højeste, og de fleste levede med frygten for en altødelæggende atomkrig. Stanley Kubrick så noget grundlæggende humoristisk i verdenssituationen, primært USA og Ruslands opmagasinering af atomvåben, hvilket resulterede i en satire-klassiker, der tager pis på hele verdens ultimative dødsangst.
I filmen, hvor en sindssyg general på egen hånd får igangsat et atomangreb mod Rusland, er intet helligt, og hele den daværende politiske situation fremstilles som komplet latterlig.
Den amerikanske regering producerede nogle år efter en dokumentar, der skulle understrege, at et scenarie som det i filmen ikke kunne ske i virkeligheden.
I en film fyldt med nu ikoniske sekvenser er den måske mest geniale scenen, hvor den titulære Dr. Strangelove (én af Peter Sellers’ tre roller i filmen) – eller Merkwürdigliebe, som han egentlig hedder – fortæller om den uhyggelige »dommedagsmaskine«, alt imens han kæmper med sin højre hånd, der har en uhæmmet trang til at heile.
Kan ses på Amazon Prime og Blockbuster
Endnu mere krigssatire, nu med dukkesex: ’Team America: World Police’
De evigt kontroversielle Trey Parker og Matt Stone, der står bag ’South Park’, har ved siden af serien begået flere afstikkere. En af dem var marionetdukke-filmen ’Team America: World Police’, der omhandler et team af aniterrorister, der løser globale konflikter.
Under filmens mange lag af pruttehumor, udstilling af celebs og (notorisk lange) dukkesexscener gemmer sig en bidende kritik af patriotiske Hollywood-produktioner og USA’s selvforståelse (Team America skal selvfølgelig passe på verden). Sean Penn var så utilfreds over sin medvirken, at han sendte et vredt brev til Parker og Stone: »Fuck jer«, sluttede han.
Og så må man ikke glemme, at filmen faktisk er en musical og indeholder klassikere som ’America, Fuck Yeah’ og ’Everyone has AIDS’.
Kan ses på Blockbuster
Dansk provo-mockumentary: ’AFR’
Morten Hartz Kaplers’ ’AFR’ er noget så sjældent som en dansk mockumentary. I filmen bliver den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen myrdet. Hovedmistænkte er hans hemmelige elsker Emil (spillet af instruktøren), der omkommer under en voldelig politianholdelse, men som sagen udvikler sig, viser det sig, at der måske lå større politiske intriger bag mordet.
Plottet i sig selv var opsigtsvækkende, men det var i lige så høj grad stilen, der ramte en nerve. Filmen består næsten udelukkende af interviews og arkivbilleder. Mange af klippene er autentiske og blevet klippet sammen, så de passer ind i historien. Således kan man høre Pia Kjærsgaard sige om Fogh: »Han var jo bøsse, det var kendt for enhver«. Kjærsgaard kaldte manipulationen »frastødende« og fandt ikke noget morsomt ved filmen.
Filmen, der er tydeligt satirisk, viste sig dog at være mere end et fejt karaktermord på Fogh: en eftertænksom fortælling om kærlighed og tolerance.
Kan ses på Blockbuster
Kult-takedown, med humor: ’My Scientology Movie’
Scientology er altid en kontroversiel størrelse, der associeres med Hollywood-stjerner, magtmisbrug og heksejagte. Sidstnævnte får den britiske journalist Louis Theroux ind på livet i ’My Scientology Movie’, hvor han forsøger at komme til bunds i, hvorfor folk vælger at være medlemmer af bevægelsen. Der anvendes rigelige mængder humor og ironi til at udstille Scientologys mildt sagt alternative praksisser.
Theroux er desuden kendt for en meget konfronterende type journalistik, hvor han opsøger folk, når de mindst venter det, hvilket viser sig at være en underholdende modsætning til de notorisk sky Scientology-folk. Han vælger i stedet at opsøge tidligere medlemmer og lave rekonstruktioner af deres historier.
Imens begynder Scientology at forfølge filmholdet, og det hele munder ud i en bizar udlægning af en fascinerende og hemmelighedsfuld organisation.
Kan på SF Anytime
Filmen, der skabte en hackerskandale: ’The Interview’
Kontroverserne omkring ’The Interview’ opstod, før den overhovedet havde premiere. Filmen følger to journalister (Seth Rogen og James Franco), der får mulighed for at interviewe Nordkoreas leder Kim Jong-un. De bliver så hyret af den amerikanske regering til at myrde ham.
Nordkorea truede med at slå nådesløst tilbage, hvis filmen fik premiere. I kølvandet på truslen udsatte Sony premieredatoen fra oktober til december 2014. I de mellemliggende måneder blev Sony udsat for et hackerangreb, der formodentligt var af nordkoreansk afstamning, og premieren blev udsat for terrortrusler. Til sidst blev filmen hevet af plakaten og kun udsendt digitalt.
Da filmen endelig blev tilgængelig, mente mange dog, at den ikke helt kunne leve op til den solide medieomtale, der var kommet forud for filmen: ’The Interview’ er sjov, men relativt harmløs, når det kommer til stykket.
Kan købes på Blockbuster
Grinagtige selvmordsterrorister: ’Four Lions’
Siden 9/11 har terrorisme været den vestlige verdens største fjendebillede. Og det er omdrejningspunktet for den britiske komedie ’Four Lions’, der følger fire lokale (og ret inkompetente) jihadister fra Sheffield i deres planlægning af et selvmordsangreb.
Ikke just oplagt materiale til en komedie, men ’Four Lions’ balancerer kompetent skarp satire og udstilling af fordomme med mere dramatiske og dystre scener. Ikke alle var dog lige vilde med filmen. Pårørende til omkomne fra terrorangrebet i Londons undergrund i 2005 anså ikke filmen som satire, men blot »en måde at tjene penge på andre mennesker ulykke« og opfordrede til boykot.
Filmen fik dog premiere og blev især rost for skuespillet, ført an af Riz Ahmed, der giver karaktererne en tyngde, som ellers nemt kunne være gået tabt. Ekstremisterne fremstilles som tænkende, om end snæversynede og tungnemme, mennesker.
Kan ses på Blockbuster og Filmstriben
Sacha Baron Cohens genistreg: ’Borat’
Selvom Sacha Baron Cohen allerede havde tiltrukket sig en del opmærksomhed med ’Da Ali G Show’, var det intet i forhold til den succes som ’Borat’ medbragte. I filmen optræder den britiske komiker som Borat Sagdiyev, en journalist fra Kasakhstan, der bliver sendt til USA.
Borat interagerer med en række virkelige mennesker, der ikke aner, at karakteren er fiktiv. Baron Cohen udfordrer folks tolerance og fordomme og det er langt fra altid til at gætte, hvilke mennesker, der nemmest lader sig provokere.
I kølvandet på filmen var reaktionerne fra de medvirkende meget forskellige. Specielt beboerne i den rumænske by Glod, der fungerede som stand-in for Kasakhstan, var vrede og følte sig ført bag lyset. De troede, at de medvirkede i en dokumentar om hårde kår i Rumænien og sagsøgte efterfølgende filmselskabet. Søgsmålet blev dog afvist.
Andre medvirkende, såsom The Veteran Feminists of America, var langt mere positive og anderkendte de humoristiske kvaliteter. Baron Cohen sejrede til sidst – og vandt en Golden Globe for sin hovedrolle.
Kan ses på Blockbuster, CMore og Viaplay
Blackface og full retard: ’Tropic Thunder’
Selvom man kunne forestille sig, at Robert Downey Jr. i blackface ville være det, der bragte ’Tropic Thunder’ i mediernes søgelys, var det faktisk ikke tilfældet.
I stedet var det ’Simple Jack’, en film-i-filmen, hvor Tugg Speedman (Ben Stiller) forsøger sig med en rolle som mentalt handicappet. En sammenslutning af over 20 støttegrupper for handicappede anklagede filmen for at være hadefuld og smagløs, fremprovokeret blandt andet af den nu ikoniske »you never go full retard«-tale.
Faktum var dog at ’Simpel Jack’, ligesom Robert Downey Jr. i blackface, var en tiltrængt kritik af Hollywoods selvforherligende forhold til method acting og tendensen til at sminke skuespillere til uigenkendelighed.
Disse pointer virker kun mere relevante i dag, end de gjorde ved filmens premiere, nu hvor emner som whitewashing og repræsentation af minoriteter dominerer debatten i Hollywood.
Kan ses på Amazon Prime og Blockbuster
Blasfemi på den gakkede måde: ’Life of Brian’
Anklager om blasfemi og flere årtiers forbud. Det mødte komediegruppen Monty Python, da de i 1979 havde premiere på deres satire over Det Ny Testamente, ’Life of Brian’.
Filmen følger Brian, der bliver født på samme tidspunkt som Jesus i en stald lige ved siden af. De tre vise mænd kommer ved en forveksling til at udråbe Brian som Guds søn.
Selvom filmen er ret uskyldig i dens Bibel-satire, gjorde Monty Pythons popularitet, at mange religiøse organisationer anså den for at være bespottende. Specielt var der kontroverser om filmens kendte afslutningssekvens, hvor Brian korsfæstes, mens der synges ’Always Look on the Bright Side of Life’, fordi scenen ifølge kritikerne bagatelliserede Jesu lidelser.
Kan ses på Netflix
Mere blasfemi, mere alting: ’South Park’
’South Park’ er ikke til at komme uden om. I løbet af seriens efterhånden 21 sæsoner og en spillefilm har Trey Parker og Matt Stone udstillet og parodieret stort set alt, man ellers ikke må gøre grin med.
En af de største diskussioner fulgte i forbindelse med afsnittet ’Cartoon Wars Part II’ i seriens 10. sæson, der kom i kølvandet på Muhammed-krisen. Afsnittet, der var fyldt med vulgære skildringer af diverse religiøse figurer, viste i sin oprindelige version en neutral og usatirisk version af profeten. Stone og Parkers pointe var, at hvis de måtte støde så mange andre religioner, så burde en neutral Muhammed slet ikke være et problem.
Men efter terrortrusler fra Al-Qaeda valgte Comedy Central at censurere afsnittet, før det blev sendt, hvilket fik Parker og Stone til at anklage kanalen for hykleri.
Alle sæsoner kan ses på Viaplay