Kúra

Dansk-islandske Kúras debutalbum sigter i hvert fald på det titelmæssige plan mod stjernerne, men står dog kun sporadisk distancen. Det meste af tiden bliver man taget med på en spændende og smuk tur rundt på den islandske prærie, men gør desværre for få stop ved de afgrundsdybe gletcherspalter og hvæsende gejsere. Det er en unik kombination af nordisk electronica-tradition og twang-guitarer i alverdens afskygninger, som Kúra dyrker. Men selv når guitarerne vræler allermest, er det stadig lidt for pænt.

På flertallet af numre udøver Kúra samme storladne electronica-lyd, som Trentemøller især har bedrevet på sit seneste album ‘Beyond the Great Wide Yonder’. Numre som ’Joe’, ’Crushed Ice’ og ’Gold’ viser, at Kúra helt klart har fat i et lytteværdigt koncept. Den særdeles velsyngende frontfigur Fanney Ósk Þórisdóttir leder sammen med Brynjar Bjarnfoss og Rasmus Liebst sammensmeltningen af elektroniske beats, syntetiske klangflader og storladne David Lynch’ske guitar-akkorder med sikker hånd. Men kun på afslutteren ’Sirens’ føler man, at man bliver taget med ned i de rigtigt skumle og uhyggelige afkroge af menneskesindet. Der kunne Kúra sagtens opholde sig i længere tid.

Eller også burde de vende sig mod de mere rene elektroniske og kluborienterede dele af deres lyd, som de på et par numre viser, at også befinder sig ganske godt i. ’Anchor’ eksilerer således i en bas og struktur, der ville få anerkendende nik fra SBTRKT, og ’Follow Your Heart’s electrohousede tendenser kunne godt blive et mindre undergrundshit.