Actress

Via en mystisk balance mellem formel geometri og detaljerig slitage har Actress skabt et usædvanligt album, der ligger skjult under havet i en mørk hule som en svært tilgængelig skat. Udenpå virker de elektroniske kompositioner almene, melodisk reserverede og endda træge. Men går man tættere på, opdager man, at den almene overflade er en eroderet tavle af sælsomme detaljer, at melodierne er generte, men kryptisk smukke, og at trægheden er en indholdsrig drøjde.

Actress tager ofte udgangspunkt i klassiske techno- eller houseelementer hvad angår rytmisk form. Fidusen er hverken skæve beats eller ilter percussion, men relativt simple begyndelsespunkter, ikke sjældent en 4/4-rytme, der til gengæld udskiller diverse slimede væsker, kogende eller smeltende. Musikken nærmest forpupper sig i eget spind for inderst inde at finde en perle. Perlen kan være alt fra et kirkeligt orgel i opløsning på ‘N E W’ til et par ydmygt smukke fløjte-harmonier på ‘Raven’.

Actress har i virkeligheden en del tilfælles med en kunster som Burial, idet begge trækker på den elektroniske dansemusiks arvegods og bruger det til at fortælle historier. I den forstand har de begge bevæget sig væk fra dansegulvet, men med ‘R.I.P.’ er Actress dog flyttet endnu længere væk fra klubben end Burial. I stedet for at anvende indsigterne fra 90’erne til at tryllebinde lytteren, hvilket er Burials kald, pakker Actress dem ind i gammelt avispapir og lader lytteren selv rode med udpakningen indtil fingrene er sorte af tryksværte. Har man tiden og tålmodigheden til det, er gaven til gengæld usædvanlig fin. Hjemmelavet og aldrig set før.