SERIE. Skal vi starte med, at Cam’ron genføder sin kunstnerkarriere fuldstændig på ‘Diplomats Volume 1’? Eller måske hellere med, at det er her, vi første gang møder Dipset-kollektivet omkring Cam, Juelz Santana og Jim Jones, der bliver stilskabende i årene efter? Eller hvad med det faktum, at DipSets debut-mixtape totalt genopfandt mixtapet som en udgivelse, der kunne indeholde original musik og ikke kun remixes og freestyles, som det var tilfældet før?
Der er mange ting, der falder sammen på det her mixtape fra 2002. Det er et vendepunkt af dimensioner, både for Cam’ron, hvis karriere var stagneret en lille smule, og for DipSet-crewet, der blev hiphopscenens flamboyante stjerner herfra – men også for New York som hiphop-metropol, der med DipSets fremkomst for alvor forlod 90’ernes boom bap til fordel for noget mere excentrisk og udsvævende.
Senere fulgte en årrække med kommercielle succeser, masser af kontroverser og det store gennembrud med DipSet-udgivelsen ‘Diplomatic Immunity’ og Cam’rons klassiker ‘Purple Haze’, men det er faktisk allerede på den her hemmelige genistreg af et mixtape, at et par ukonventionelle og karismatiske rappere fra Harlem pludselig bliver den kulturelle magtfaktor DipSet.
Hvordan blev det til?
I 90’erne havde Cam’ron været venner med folk som Big L, Mase og Biggie og udgivet de undervurderede ‘Confessions of Fire’ og ’S.D.E’, der var stærke album, uden at være de helt store kommercielle gennembrud. Men i starten af det nye årtusinde var Cam’ron lidt fortabt. Big L og Biggie var begge døde, venskabet med Mase var forlist, og for at gøre alt værre, var Harlem-rapperen fanget på et pladselskab, der ikke ville have ham.
Der var meget modgang, men pladeselskabssituationen havde han dog en løsning på, som han forklarer på en freestyle på ‘Diplomats Volume 1’ over Jay-Z’s episke (Kanye-producerede) track ‘Takeover’: »I ran in the Sony building / and smacked niggas around like they were only children / no one outta line, cause they spotted nines / I want out and ya’ll sign on the dotted line«.
Om det gik ned præcis sådan er selvfølgelig svært at bekræfte, men faktum er, at Cam’ron slap væk fra Sony og blev signet til Jay-Z’s Roc-A-Fella-label. Det var startskuddet til en kreativ genfødsel for Harlem-rapperen, og første udgivelse i den renæssance var ‘Diplomats Volume 1’, hvor han samtidig introducerede crewet The Diplomats, der alment blev kendt som DipSet.
Senere hen kom det til en stor beef mellem Diplomats-crewet og Roc-A-Fella, vist nok fordi Cam’rons ven Dame Dash (som ejede selskabet sammen med Jay-Z og var ansvarlig for, at Cam’ron blev signet) prioriterede de succesfulde Diplomats over andre artsiter, som Jay-Z bedre kunne lide. Der er blandt andet en historie om, at Dame Dash udnævnte Cam’ron til vicepræsident for hele pladeselskabet, mens Jay-Z var på ferie – men det er anden historie…
Man forstår godt, hvorfor de ældre Roc-rappere clashede med de unge DipSet-stjerner: Allerede på deres allerførste mixtape lyder Cam’ron, Jim Jones og Juelz Santana som et frisk pust, der nærmest truer med at få de støvede Roc-A-Fella rappere til at ligne pensionister.
Hvordan lyder det?
Mixtapets intro starter med et flashback til Cam’rons tidligere hits fra 90’erne. Men ingen af de tracks, der bliver spillet, har samme nyskabende kvalitet som sangene, der følger på ‘Diplomats Volume 1’.
Producerne Heatmakerz, der bliver DipSets faste producere her og fremefter, skaber beats, der er lige så højlydte, flamboyante og originale som Harlem-rapperne selv. De sampler vokaler, der pitches op til uigenkendelighed, og looper bombastiske passager af gamle soul- og discosange. Alt med fanfarer og skingre stemmer accentueres, intet er for kitschet.
Heatmakerz sked på god smag og skabte en ny stil. Og det samme kan man sige om Cam’ron, Juelz Santana, Jim Jones og co.
For selv om Dipset-rapperne lagde vægt på klassiske dyder som dobbeltrim og originale sammenligninger, var det som om, de gamle metoder mistede deres lænker, når de unge Harlem-kunstnere brugte dem.
På et poppet nummer som ‘Oh Boy’ kan du pludselig høre indviklede rimlabyrinter som den her fra Cam’ron: »Away in the Grand Canyon, these kids are grand standin’ / niggas demand ransom over them grams scramblin’ / well fuck it, Van Damme ’em, Cam’ll blam blam ’em«. Eller den her fra hans løjtnant Juelz Santana: »Canons and bandanas, blammers we don’t brandish / blam at your man’s canvas then scram when your man’s landed«.
Men linjerne blev aldrig leveret anstrengt eller fortænkt. Det lød mere som freestyles eller en form for hyper-lyrisk talestrøm, der når som helst kunne slå over i næsten-nonsens (som når Cam’ron bare siger »blam blam ’em«). Dén rapstil er hjørnestenen i DipSets lyriske udtryk.
Et af Cam’rons mest berømter citater er »I only rap ’cause I’m nice«, og det her lyder netop som rappere, der er fucking gode, men samtidig uinteresserede i konventionel ‘god rap’. Sproget får i stedet frie tøjler, hvilket både kan resultere i geniale ordstrømme eller børnerims-agtig nonsens, som de her ikoniske linjer fra remixet af 2Pacs ‘Ambitionz Az A Ridah’: »Business is business, money is money / hustle is hustle, stupid is stupid / you the dumbest of dummies, Killa!«
Dipset havde hele pakken: En nyskabende rapstil, de mest originale producere og nok karisma til 1000 rappere. ‘Diplomats Volume 1’ viste det hele, og selv om ‘Diplomatic Immunity’ og ‘Purple Haze’ er de store klassikere, er det her mixtape startskuddet.
Hvad har det betydet?
‘Diplomats Volume 1’ introducerede DipSet som kreativ force og var samtidig udgivelsen, der ændrede mixtape-formatet for bestandig.
Det var startskuddet til Cam’rons forvandling fra lovende b-liste-artist i New Yorks rappervrimmel til den karismatiske frontmand i DipSet-bevægelsen, der var New Yorks mest hypede i starten af 00’erne. Det kan godt være, at gorilla-gangsterne fra G-Unit var mest kommercielt succesfulde, men det var Diplomats, der skabte nye stilarter. Det er dem, folk stadig ser op til og kopierer.
Hele ASAP Mob er opbygget som et nyt DipSet – fra deres flamboyante modevalg til deres excentriske rap-stil. Derudover var det Jim Jones, der fandt Max B, som senere opfandt hele »wavy«-lyden og introducerede verden for French Montana. Og så var der også en vis Lil Wayne, der først begyndte at rappe i langsomme flows med surrealistiske metaforer efter at have været i lyrisk praktik hos DipSet (et fælles mixtape med Juelz Santana ved navn ‘I Can’t Feel My Face’ udkom aldrig, selv om det var meget hypet for et lille årti siden).
Cam’ron blev et modeikon i sig selv, blandt andet ved at gå i pink. En stil, der blev bredt efterlignet, og Jim Jones og Juelz Santana introducerede senere verden for en skelethoved-fascineret rockstjernestil (der også inkluderede en skør fascination for Ed Hardy), som også stadig har eftervirkninger.
Generelt var hele DipSets overlegne og selvsikre måde at gebærde sig på et slags fundament for en ny hiphopattitude, der satte stil og levering over tekniske evner – selvom Cam og co. som nævnt også var lyrisk stærke.
Samtidig blev mixtape-scenen aldrig den samme igen efter ‘Diplomats Volume 1’. Frem til her var mixtapes en samling freestyles over andre rapperes tracks: En række vers, der var mere eller mindre kaotisk syet sammen til et showcase-bånd.
Her får vi for første gang et mixtape, der introducerer artister gennem originale sange. Mange af de her numre blev senere genbrugt til Cam’rons store gennembrudsalbum, ‘Come Home With Me’, der gik platin takket være hits som ‘Oh Boy’ og ‘Hey Ma’. Men førstnævnte af de hits kunne allerede høres på ‘Diplomats Volume 1’, og det samme kunne en klassiker som ‘Come Home With Me’, der senere blev titeltracket på albummet.
Siden da er mixtapescenen eksploderet, og det er nu normen at bruge originalt materiale til de her udgivelser. Men DipSet var de første, der gjorde det – og de startede trenden med et mixtape, der sjældent er blevet overgået.
Læs også: Oversete hiphopklassikere #1: Three 6 Mafias crunk-eksplosion på ‘When the Smoke Clears’ (2000)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #2: Cormega satte punktum for New Yorks guldalder på ‘The Realness’ (2001)