Jarvis Cocker

Efter mere end to årtier i forgrunden for Pulp solodebuterede Jarvis Cocker for tre år siden med et album, der var pænt uden at være prangende, og med den herlige ‘Cunts Are Still Running the World’ som højdepunkt. Nu er det bebrillede britpop-ikon tilbage, og denne gang er det ikke teksterne, men musikken der er skrevet frit fra leveren. Men ‘Further Complications’ lever op til sin titel, for albummet er en kompliceret affære rent kvalitetsmæssigt.

Som noget nyt er producertjansen lagt i hænderne på den tidligere Nirvana-producer Steve Albini. Men den rå rocklyd passer dårligt til den normalt så distingverede og dekadente popsanger, hvis stønnende stemmeføring er blevet til snerren og skrigen på sange, der trods deres energiske ydre er uden saft og kraft indeni.

Indimellem bliver rockattituden dog sat i skammekrogen. På ‘I Never Said I Was Deep’ dyrker Cocker outsider-rollen til perfektion nøjagtig som i Pulp-tiden, og på den otte minutter lange ‘You’re in My Eyes (Discosong)’ beviser han, at han stadig kan være soulet og sexet. Afslutningsnummeret er bygget op omkring Glass Candys italodisco-schlager ‘Rolling Down the Hills’ og er albummets bedste.

På coveret er han stilfuldt klædt i skjorte og slips, men rent musikalsk virker det som om, at den midaldrende showman famler i blinde efter sin stil. I en alder af 45 vil Jarvis Cocker åbenbart vise verden, at han har nosser. Men det klæder ham ikke at vise dem.