Hal

Hal laver den slags musik, der får én til at fløjte på en munter, lidt irriterende facon. Man forestiller sig medlemmerne af det irske band komponere deres glade popmelodier, mens de triller af sted i et folkevognsrugbrød på en solbeskinnet landevej omringet af korngule marker og med deres lange hår flagrende i vinden.

Opdraget af en irsk folk-duo har Hal-brødrene Dave og Paul Allen fået musikken ind med modermælken. Og det er muligvis forklaringen på, at kvarteteten lyder som om, de har indspillet plader, siden de kunne gå – ret imponerende af et debuterende band med en gennemsnitalder på omkring 25.

Sammen med keyboardspilleren, Stephen O’Brien, og trommeslager Steve Hogan har Allen-brødrene kreeret en lyd, der på en nostalgisk vis sender lytteren tilbage i tiden til USA’s vestkyst i fodsporene på The Beach Boys. Særligt nummeret ‘Play the Hits’ er med Dave Allens falset-vokal en åbenlys hyldest til Brian Wilson, mens også Neil Young, Van Morrison og The Beatles har sneget sig ind i Hals referenceramme.

Det er oplagt at danne paralleller til landsmændene i The Thrills. Men til trods for inspirationskilder og de irske rødder har de to bands egentlig ikke så forfærdelig meget til fælles. I modsætning til the Thrills er der besvimende lidt indie-rockattitude over de irske hippie-drenge. For Hal er nærmere en hyggeonkel med fløjlsbukserne hevet godt op om livet. Det får sikkert nogle til at gabe højlydt, mens andre vil tage imod dem som en overraskende forfriskning oven på de seneste års tunge retro-rockbølge.