Soundvenue Forpremiere: Steve McQueens storroste og hårdkogte thriller ’Widows’ – første visning i Danmark

Soundvenue Forpremiere: Steve McQueens storroste og hårdkogte thriller ’Widows’ – første visning i Danmark

Han gjorde Michael Fassbender til en superstjerne med ’Hunger’ og ’Shame’, og han vandt en Oscar for ’12 Years a Slave’.

Det var tre fremragende karakterdramaer, og derfor overraskede det alle, da den britiske mesterinstruktør Steve McQueen meldte ud, at han næste gang ville lave en kupfilm. Men det er der absolut ingen grund til at begræde, for resultatet er en af årets mest underholdende og begavede genrefilm, som man nu kan se ved den allerførste visning i Danmark 20. november i Empire Bio (køb billet HER).

’Widows’, skriver sig direkte ind i heist-filmens hall of fame sammen med titler som ’Heat’, ’Baby Driver’ og ’Ocean’s Eleven’ – men med sit helt eget originale, mørke og brutale snit. Den starter på et hæsblæsende røveri med Liam Neesons Harry i spidsen, der går grueligt galt – og efterlader røvernes hustruer som enker. Harrys efterladte hustru, Veronica (Viola Davis), overtager hans gæld, og hårdt presset af kyniske kriminelle må hun nu iscenesætte sit eget kup ud fra en storstilet plan, hendes mand efterlod, men aldrig førte ud i livet.

’Widows’ er både en dybt medrivende spændingsfilm og et højst engagerende drama – kort sagt en klassisk thriller med sjælden dybde. I skrivende stund ligger filmen på en tårnhøj anmelderscore på 98 procent på Rotten Tomatoes.

»En skarp, voldelig, kynisk, men helt igennem underholdende kupfilm«, skriver New York Magazine, mens The Guardian slår fast: »It is a film with a sledgehammer punch«.

Oscar-vinder Viola Davis leverer en kraftpræstation i hovedrollen og er omgivet af en god blanding af friske stjerner som Daniel Kaluuya (’Get Out’), Brian Tyree Henry (’Atlanta’), Carrie Coon (’The Leftovers’) og Elizabeth Debicki (’The Night Manager’) og rutinerede kræfter som Colin Farrell, Robert Duvall og førnævnte Neeson.

Og så er filmen skrevet af forfatteren bag ‘Gone Girl’ og ‘Sharp Objects’, Gillian Flynn.

Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.

’Widows’
Tirsdag den 20. november
Kl. 19.30 i Empire Bio

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af