Oh No Ono

Hvor lang er en spillefilm hvis man ser den på et kvarter? Hvor mæt bliver man hvis man spiser suppe, steg og is på én gang? Kan man spille et helt album på et kvarter og kalde den en EP?

Det sidste gør Oh No Ono i hvert fald på den jublende vanvittige debut-EP ‘Now You Know’. “Jublende” er i øvrigt bogstaveligt ment – lige med én undtagelse i form af et mere stille nummer, tilsat lidt tysk Hawaii-pop fra den melankolske side af øen.

Det er skramlepunk, speedcountry og Benny Hill i børnezoo. Originalt – og gennemblødt af talent. Bandet slynger banjo, samples, Hammond, guitarer og helium-vokal gennem højttalerne med en legende overlegenhed af den slags der får hjerner til først at gå i undtagelse for derefter at blande brede smil i blodomløbet.

Selve melodierne klæber sig ikke fast til indersiden af kraniet. Det er nærmere nogen man genkender, når de dukker op i form af lyd – og det skal man nok være lidt glad for. Der er nemlig ikke ret mange kvarterer på et hverdagsdøgn som er direkte oplagte til Oh No Ono. Lidt synd, når udstikkeren ‘The Fool’ viser, at der er talenter nok i tasken til andet end det frihjulende vanvid. Oh No Ono skal høres mindst én gang, og så er oplevelsen nok størst live. Bare husk at holde fast i noget. Eller nok nærmere at give slip.