Forest & Crispian

Har man sagt pop, må man også sige Sverige. Det var trioen Forest & Crispian et godt eksempel på, da de i 2007 udgav den farverige ‘Modern Sensation’ fyldt med deres ‘new-wave barbershop rock’. Nu er de klar med en toer. Og der er sket noget af et stilskift.

Mindre energisk groovende og danseindbydende, mere beskedent og lavmælt lægger albummet fra land med den fine ‘Benazir’, der med ordene »democracy mocked again« højst sandsynligt er en hentydning til Pakistans tidligere premiereminister Benazir Bhutto, der blev myrdet i 2007. Ydmygt og eftertænksomt, men samtidigt også større og dvælende.

Her er flerstemmigt kor, østerlandsk instrumentering og klaverstrenge spillet med kniv. Fængende melodier og flotte kompositioner der luftigt, nærmest svævende omfavner de spinkle vokaler. Den sørgmodige ‘Whilst All the Elephants Stampede’ bryder pludseligt ud i hård electronica og svæver så tilbage til sit bløde udgangspunkt, mens ‘Mot Sverige ur tiden’ lyder som lige dele teater, agentfilm og musik af den fineste slags. Ligeledes er det smukke korarrangement på nummeret ‘Whispering Wind’, der udvikler sig stort og symfonisk med blæsere og strygere, et godt eksempel på, hvor interessant, legende og dragende popmusik kan være. I de rette hænder.

Det er smukt. Rigtig smukt endda. For trioen formår hele tiden at sætte hælene i, før legesygen kammer over. Man kan ikke andet end at glæde sig til, når svensken endnu engang letter anker og tager på opdagelse i popmusikkens verdenshave.