Den nye Billie Eilish-musikvideo er det mest uhyggelige, du kommer til at se i denne uge

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den fremadstormende (og Tinderbox-aktuelle) popstjerne Billie Eilish har altid leget med det dystre. Hun har en forkærlighed for goth-æstetik og mørke sange, og så er hun pænt ligeglad med at virke sød (hendes første ep hedder ‘Don’t Smile At Me’). Men sangeren har sjældent lydt så uhyggelig, som hun gør på den nye single ‘Bury a Friend’.

Nummeret er en af de mere pulserende sange, vi har hørt fra Eilish, der har opbygget hype og en enorm følgerskare på sociale medier gennem det seneste år. »I wanna end me«, synger hun gang på gang, halvt hvisket og halvt forvrænget, mens et mørkt beat tvinger sangen fremad.

Det er ret langt fra det mere afdæmpede, Lana Del Rey-agtige univers fra det tidlige hit ‘Ocean Eyes’, men Eilish har før lavet den her form for ond, rungende musik på sange som ‘Copycat’ og ‘You Should See Me In A Crown’.

Billedsiden er tilsvarende mørk og stemningsmættet. Der er nærmest noget gotisk horror-agtigt over videoen, hvor Eilish bliver revet og flået i af handskeklædte hænder og får stukket en masse kanyler i ryggen. Gys.

Til sidst i nummeret synger Eilish linjen »when we all fall asleep, where do we go?«, hvilket faktisk også er titlen på hendes netop annoncerede debutalbum, der udkommer 29. marts. Hun spiller desuden en udsolgt koncert i Store Vega den 13. februar og er altså netop blevet annonceret til dette års Tinderbox.

Hun har tidligere udgivet ep’en ‘Dont Smile At Me’ samt en række singler. Vi udråbte hende faktisk til et af de navne, vi især troede på, i starten af 2018. Men nu, i 2019, er hun altså klar med det store debutalbum.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

DEBUT ALBUM: “WHEN WE ALL FALL ASLEEP, WHERE DO WE GO?” NEW SONG OUT TOMORROW 9AM PT!!!

A post shared by BILLIE EILISH (@wherearetheavocados) on

Læs også: 28 navne fra Coachella-plakaten, vi rigtig gerne vil se på danske festivaler

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af