No Age

Man må som anmelder finde den kreative blæksprøjte frem, når man forsøger at sætte ord på det uortodokse genrefelt, No Age navigerer i. Dreampunk? Skategaze? Under alle omstændigheder er duoens parring af billigt skramlende slacker-æstetik og shoegazens drømmende, poppede støjtæpper et genialt møbiusbånd, som enhver musiksnob med rette kan være grøn af misundelse over ikke at have samlet selv.

Så meget desto mere grådig bliver man efter nyt fra de to Los Angeles-gutter, og ep’en ‘Losing Feeling’ er deres seneste lille sultstiller. Eller er det måske et drilsk forsøg på at hvæsse appetitten? Med duoens efterhånden notoriske flair for at fatte sig i korthed, takkes der i hvert fald af efter sølle 14 minutter. Det siger sig selv, at det er alt for lidt, når eneste egentlige svinkeærinde er den søde og spændende, men ikke ubetinget vellydende ambientcollage ‘Aim at the Airport’. Men tre ud af fire må siges at være en glimrende statistik.

Titelnummeret bølger frem og tilbage, hele tiden på kanten af udbruddet, og når det så endelig kommer, er det et minuts rene kuldegysninger. ‘Genie’ er en forvrænger-snavset lille vuggevise uden trommer, og måske tilmed noget af det mest poppede makkerparret endnu har bedrevet. Endelig er ‘You’re a Target’ klassisk No Age, hvis man da kan tale om noget sådant. Nummeret fascinerer på trods af sin sløsede DIY-punkkarakter. Fornemmelsen af at det hele rasler fra hinanden på den eneste rigtige måde er altoverskyggende. Det er kaosteori i aktion.