The War on Drugs
The War on Drugs er lyden af ærkeamerikansk rock. Den albumdebuterende Philadelphia-kvintet er tydeligt inspireret af koryfæer som Tom Petty og især midt-60’ernes Bob Dylan, der dog forsøges opdateret gennem tilføjelsen af lige dele guitarstøj og rumklang. Det er en formular, der især fungerer på det rootsrockede åbningsnummer ‘Arms Like Boulders’ og på ‘A Needle in Your Eye #16’, der skydes af sted med lækkert Arcade Fire-orgel.
De gode momenter er dog desværre i undertal på et album, der er karakteriseret af en meget løs tilgang til sangskrivningen. Alle numre virker mere eller mindre jammede, hvad der i sig selv ikke er et problem. Men flere af albummets sange savner en klar identitet og efterlader således ikke noget varigt indtryk.
Paradoksalt nok – bandets navn taget i betragtning – virker euforiserende stoffer derfor næsten påkrævet, hvis man for alvor skal sætte pris på numre som den meditative ‘Show Me the Coast’, der kører med én akkord i over ti minutter uden nogen dynamiske skift. ‘Wagonwheel Blues’ bliver dermed i denne svært ædruelige anmelders øjne en lidt kedsommelig omgang, der primært lyser op i de mest Dylan-inspirerede numre, der holder fast i en vers/omkvæd-struktur.