Head Automatica

Han var ellers så vred. Nu vil han bare danse. Helst hele natten, og der må gerne være noget med noget ild og en pige man er sur på og en man er ligeglad med, mens benene gør hvad de nu skal.

For det er åbenbart fest, det hele handler om, når man blander stemmen fra metalbandet Glassjaw og produceren fra Eels, Cornershop og Gorillaz – Daryl Palumbo og Dan The Automator. Det er svært at styre det hoppende knæ, når ‘Decadence’ eksploderer de 11 små bordbomber i løbet af en halv times tid, i hvert fald på de fire numre, som går lige i diskodåsen. Med den korte levetid festmusik nu en gang har. Resten af numrene er der bare. Ligesom tømmermænd.

Så stemningen er disko og metal, produktionen er stram og stabil, og teksterne behøver man ikke at bekymre sig om. Hvis ikke man har behov for banal opdragelse om emner som konsekvens, kærlighed og diskoteker i brand. Eller hvis det for lytteren er nyskabende at man kan gå i seng med fjenden eller have pokerfjæs. Helt ærligt, det er irriterende, selv når man synes man har glemt det.

Så frem med drinks og små timer; det er festmusik. Og det kan man godt bare danse til.